Artelia A/S
Præsentation
Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.300 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet. Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet tæt på 9.000 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika. Du vil som erhvervspraktikant få et indblik i hvad det vil sige at være ingeniør og stifte bekendtskab med vores forretningsområder, som spænder bredt. Fælles for dem alle er, at de er vigtige for at vores samfund kan udvikle sig og for eksempel udnytte de kapaciteter der er i industrien. Du kan altid læse mere på vores hjemmeside: https://arteliagroup.dk/
Udover at lære hvad det vil sige at være ingeniør, så vil du også lære de mange forskellige veje vores medarbejdere har taget for at nå hertil. Der findes et hav af uddannelsesmuligheder for at blive rådgivende ingeniør. Det spænder vidt og bredt, nogle af de uddannelser vores medarbejdere har er: tømrer, VVS'er, maskinmester, Biolog, bygningskonstruktør, elektriker, diplomingeniør eller civilingeniør. Der er mange veje der fører til et job som rådgivende ingeniør.
