Ingeniør
Beskrivelse
Vi tilbyder:
Som praktikant hos Artelia A/S får du mulighed for at opleve hvad det vil sige at være ingeniør. Du får indblik i hvilke typer af projekter og arbejdsopgaver vi sidder med til daglig. Derudover får du rig mulighed for at følge med i hvad ingeniørerne går og laver samt får et indblik i de 3 forretningsområder vi dækker. De 3 forretningsområder er byggeri, infrastruktur og energi & industri. Du vil lære mere om hvad en ingeniør går og laver og du får mulighed for selv at arbejde som ingeniør.
Formål
Formålet med at være i praktik hos Artelia A/S er, at du får indblik i hvad en ingeniør går og laver samt får viden om de forskellige retninger man kan arbejde indenfor. Du vil derudover stifte bekendtskab med de forskellige tegneprogrammer og systemer vi bruger. Der er også mulighed for at du kan komme med ud af huset på en byggeplads eller til møder med kunder. Forhåbentligt vil det give dig lyst til at gå ind i en branche, hvor du kan være med til at skabe den verden vi lever i.
Forventninger
• At du møder til tiden og er klar på en dag fyldt med ny viden.
• At du er klar på selv at løse opgaver. Selvfølgelig med kompetent hjælp fra vores ingeniører.
• At du er frisk på at komme med ud af huset. Det kan være til byggemøde, se en byggeplads eller noget helt tredje.
Praktisk information
Forår og efterår.
Mandag-torsdag kl. 08:00-16:00
Fredag kl. 08:00-13:00
Du vil spise frokost sammen med dine kollegaer i vores kantine