Skoletjenesten

Præsentation

Formål

  • Undervisning i skolens fag uden for skolen – innovation og praksisfaglighed
  • Karriereveje for ildsjæle og faglige fyrtårne internt i kommunen
  • Eleverne møder unik lokal natur, kunst og kultur i Aalborg

Læs mere om formål og værksteder herunder

Du kan tænke Skoletjenesten ind i dine undervisningsforløb allerede, når du planlægger indholdet for næste års undervisning.

Elever møder unik lokal natur, kunst og kultur 

Skoletjenesten i Fagcenter Skoler, B&U er et samarbejdende videnscenter for eksterne læringsmiljøer. Her mødes børn og unges nysgerrighed og gå-på-mod. Sammen skaber og lærer vi om os selv og verden omkring os. 

  • Tværgående samarbejde om undervisning i skolens fag uden for skolen
  • Naturfag, billedkunst, historie, MakerSpace og innovation
  • Naturvidenskabsfestival Aalborg 
  • Videncenter for eksterne læringsmiljøer
  • Kompetenceudvikling
  • Bæredygtig dannelse skoler
  • Trafik og færdsel skoler

Lære - Være

Skoletjenesten tilbyder ele­verne undervisning i skolens fag uden for skolens klas­seværelse. Det kan være i naturen, på museet, Kunsten eller på et værksted. Det vigtige er, at aktiviteterne under­støtter elevernes læring i de enkelte fag, og samtidig gi­ver mulighed for fælles oplevelser og aktiviteter.

Med udgangspunkt i praksisfaglige, undersøgende og legende tilgange kan eleverne f.eks. møde stjerneløb i Lille Vildmose, programmering i MakerSpace eller undersøgelse af dyrelivet i Limfjorden eller vandløbene ved Halkær Mølle. Brugen af sanser, aktivitet og involvering er centrale dele i Skoletjenesten, der kan være med til at skabe motivation hos eleverne. Anvendelsen af naturen, museet eller værkstedet bidrager til inklusion i konteksten, når fagligheden mødes praksisnært, socialt og sansemotorisk.

Tilbuddene er overordnet fordelt på flg. vis:

  • Tilbud der drives i egne værksteder med egne undervisere
  • Tilbud der drives i andre institutioners faciliteter med egne undervisere
  • Tilbud i andre institutioners skoletjenester, hvortil Aalborg Kommunes Skoletjeneste dækker entre
  • Tilbud i samarbejde med uddannelsesinstitutioner om Naturvidenskabsfestival Aalborg

Pædagogisk profil

Lykkes - Gro

Skoletjenesten arbejder kontinuert med at udvikle tilbuddene, så de matcher fagmålene i skolen.

Skoletjenestens tilbud til eleverne foregår overvejende praksisnært, undersøgende og dialogisk.

Skoletjenestens medarbejdere er ansat i kombination mellem kommunens skoler og Skoletjenesten. Det skaber forankring på kommunens skoler og er samtidig med til at skabe karriereveje for ildsjæle og faglige fyrtårne internt i kommunen.

Med afsæt i den specifikke destination og skolens fag tilrettelægger, og udvikler Skoletjenestens medarbejdere løbende tilbuddene, og skaber viden om undervisning og læring. Dermed bidrager alle ansatte med viden produktion. Forløb findes på MinUddannelse.

Vi kan i fællesskab

Skoletjenesten inddrages i netværk og forskning, som bidrager til at kvalitetssikre tilbuddene og validere udviklet viden fra Skoletjenestens medarbejdere. Gennem videndeling og netværk understøtter Skoletjenestens aktiviteter også at flere skoler i Aalborg indgår i nationale projekter for Udeskole, Haver til Maver og Grønt Flag Grøn Skole, Udelæring og inkluderende læringsfællesskaber, desuden også ABC-Alle Børn Cykler, skolestartskampagner, skolepatruljer og skolernes øvrige trafikforhold.

I de førnævnte samarbejder ligger læringsmetoderne sig typisk tæt op ad Skoletjenestens i forhold til praksisnære, undersøgende læringsmetoder, der kobler teori og praksis til flere af skolens fag.
 

Samarbejdspartnere

By og Land Undervisning af elever og faciliteter i tilknytning til specifikke grønne områder i Aalborg herunder Fjordhuset i Vestre Fjordpark, Egholm. Klima og Miljø og Center for Grøn Omstilling Energibesparelser, Fødevarerstrategi, Verdensmålstrategi og økologi på skoler. Friluftsrådet Grønt Flag og Verdensmål på skoler. B&L- Mobilitet & Infrastruktur, Nordjyllands Politi, Sikker Trafik, skolepatruljer, færdselskontaktlærere, skolens trafikforhold.  Halkær Mølle med Naturstyrelsen og Sundhed og Kultur. Kultur- og naturinstitutioner, Lille Vildmosecentret, Zoos Skoletjeneste. Naturvidenskabsfestival Aalborg i samarbejde med Aalborghus STX, HTX, AAU, UCN, Astra og Zoo. Innovation på Mellervangskolen. Kunsten, Lindholm Høje og Aalborg Historiske Museum. Trekanten Aalborg, MakerSpace. Aalborg Events, Aalborg Regatta. Kommunale og nationale netværk: Nationalt Netværk af Skoletjenester, Naturvejlederforeningen, Sikker Trafik etc.

 

Entré

Gratis for Aalborg Kommunes Skoler. Inden sommerferien ved skoleårets afslutning sendes lister til skolerne med aktuelle værksteder og datoer for undervisning i Skoletjenesten det følgende skoleår.

Kontakt
Anne Bang
Skoletjenesten
30957970
Træffetid 9-15

Tilbud fra Skoletjenesten

Grundskole

Kursus