Teater Nordkraft
Præsentation
Teater Nordkraft er Aalborgs lille storbyteater. Et repertoire-teater, der med et fast ensemble laver inviterende og risikovilligt teater til hjertet.
Teater Nordkraft laver forestillinger for både børn og voksne af høj kunstnerisk kvalitet, som befinder sig i krydsfeltet mellem det folkelige og det eksperimenterende, mellem det intime og det spektakulære, det dybt sindsoprivende og det fantastisk festlige. Altid med den menneskelige historie som udgangspunkt – Altid med et visuelt stærkt og legende scenesprog.
På Teater Nordkraft er mødet med publikum altid i fokus. Teatret åbner det sceniske rum, som interagerer og insisterer på det levende, oprigtige og uforfængelige møde. Både før, under og efter forestillingerne.
Teater Nordkraft rækker ud i byen, involverer sig i vækstlaget og samarbejder med uddannelsesinstitutioner og andre kulturinstitutioner. Teater Nordkraft er altid på udkig efter nye samarbejdspartnere, nye venskaber og nye publikummer.
Teater Nordkraft har sin egen booking-portal, hvor institutioner og skoler kan booke deres billetter igennem.
Gå til bookingportal
