Dansk Køl og Klima
Præsentation
Grundighed og ærlig rådgivning er kernen hos dansk Køl og Klima.
Vi åbnede for første gang dørene i 1987 og har siden da - i over 30 år - været en af kundens foretrukne samarbejdspartnere indenfor køle- og fryseløsninger til industri, detail og offentlige institutioner.
Vi går op i vores arbejde. Derfor er det vores vision at hjælpe vores kunder gennem alle faser fra start til slut. Vi tilbyder derfor gerne, allerede fra starten af projektet, at være på kundens side som rådgiver og samarbejdspartner, så vi sikrer os, at de får en køleløsning, der løser netop deres behov. Efter etablering af projektet - og opstart af køle- eller frostanlægget står vi til rådighed for kunden som den trofaste servicepartner til at gennemgå deres anlæg ved fejlmeldinger, eller til de lovpligtige eftersyn, så anlægget kører efter planen.
Vores medarbejdere er vores største aktiv. Vi passer på vores medarbejdere, og vi går meget op i, at de har det godt på arbejdspladsen. Både når de er hjemme på kontoret, men også når de er på farten. Når du er fastansat hos Dansk Køl og Klima har du f.eks. glæde af vores private sundhedsforsikringer.
Flere af vores ansatte har været hos os gennem flere år. Og med mange års erfaring sikrer dette ikke kun en god kvalitet af det færdige arbejde, men også at arbejdet er lavet efter den gældende lovgivning.
Den absolutte kvalitet fås ved en god rådgivning.
