ak83 arkitekter
Præsentation
ak83 arkitekter har tegnestuer i Aalborg og København bestående af 30 dygtige, hårdtarbejdende og dedikerede arkitekter og rådgivere, som har mangeårig erfaring med rådgivning til bygherrer og entrepenører.
Vi leverer kvalitetsikret byggeri og bæredygtig arkitektur inden for både bolig- og erhvervsbyggeri. Begge tegnestuer er specialister, når det kommer til kontorbyggerier, og arkitektkontoret i Aalborg har desuden en profil inden for industri, distributionscenter, lager og logistikbyggerier, mens kontoret i København er førende inden for forretning, shoppingcentre, boligbyggerier og hoteller.
ak83 arkitekter blev grundlagt i 1983, men vores historie går faktisk endnu længere tilbage end det. Før arbejdede vi for - og hørte under - FDB, som vi også fortsat løser opgaver for. Siden 1983 har vores to tegnestuer løbende udvidet deres virkeområde til ikke blot at omfatte Danmark, men også store dele af Europa samt Amerika.
