Skole OL atletik
TEKST SOM PDF FINDES UNDER YDERLIGERE INFORMATION
Kender I Skole OL?
Skole OL er OL i børnehøjde og samler hvert år tusindvis af forventningsfulde skoleelever til bevægelse, sjove konkurrencer og fairplay! Det er Danmarks officielle olympiske skoleaktivitet, bestående af forskellige atletik discipliner for 4.-7. klassetrin. Fælles for alle sportsgrene er, at det er HELE klassen, der konkurrerer sammen som et hold. De bedste klasser fra hele landet inviteres til Skole OL Finalen den 18.-21. juni 2019 på Ceres Park og Arena i Aarhus.
Tilmelding og gratis deltagelse:
Det er gratis at deltage i Skole OL, dog dækker skolerne selv transportudgifterne til lokalstævnerne. Til Skole OL Finalen dækker Skole OL 2/3 af transportudgifterne for deltagne klasser samt overnatning til de klasser, som kommer langvejs fra.
Læs meget mere her: www.skoleol.dk
For at deltage skal du gå ind på skoleol.dk, oprette dig som bruger samt jeres klasse(r). Herefter kan I tilmelde jer til vores lokalstævne i Skole OL Atletik.
OBS: I er først endelig garanteret en plads ved stævnet, når vi har bekræftet jeres tilmelding. (forventet svartid 3 hverdage)
Der er et begrænset antal pladser, så skynd jer at tilmelde jeres klasse.
Disciplinerne
Disciplinerne på dagen vil bestå af mindst 5 forskellige obligatoriske atletik discipliner, der vil varierer en smule for de forskellige klassetrin:
4. klasse: 60 m, 300 m, længdespring, boldkast, 20×60 m stafet, 800 meter motionsløb
5. klasse: 60 m, 300 m, længdespring, boldkast, 20×60 m stafet, 800 meter motionsløb
6. klasse: 80 m, 300 m, længdespring, hylere, 20×60 m stafet, 800 meter motionsløb
7. klasse: 80 m, 300 m, længdespring, hylere, 20×60 m stafet, 800 meter motionsløb
Fairplayhjørne med sjove aktiviteter for alle klassetrin
Vi vil gerne invitere jer til lokalstævne i Skole OL
Aalborg Atletik og Motion inviterer 4.-7.- klassetrin, til Skole OL. Vi håber på at se jer til en hyggelig og sjov dag på Aalborg atletik stadion, der vil komme til at emme af fællesskab, konkurrencer og leg. Eleverne vil samtidig opleve hvordan det er at deltage i et rigtigt atletik stævne.
Når i har tilmeldt jer Skole OL, vil i modtage yderligere praktisk information ca. 14 dage før stævnet.
HUSK! Eleverne skal deltage med deres egen klasse, dvs. man må ikke sammensætte klasser på tværs, med mindre andet er aftalt.
Tid og sted
Aalborg Atletik Stadion
Søndre Skovvej 2
9000 Aalborg
Datoer: 6.-9. Maj 2019
Stævnet starter kl. 8.30 og slutter ca. kl.15.30