Praktik som administrationsmedarbejder
Beskrivelse
Nordjyllands Landbrugsskole er en kostskole, hvor vi uddanner unge landmænd.
Praktikanten får mulighed for at deltage i det daglige arbejde med at administrere skolen. Praktikanten vil få indblik i uddannelsesadministration på en erhvervsskole. I administrationsteamet er der forskellige opgaver, som kan spænde fra økonomi, elevregistrering til markedsføring. Praktikanten vil møde opgaver fra de forskellige områder.
Formål
Praktikanten vil få indsigt i, hvilke opgaver der er i et administrationsteam på en landbrugsskole. I løbet af ugen vil praktikanten beskæftige sig med forskellige typer af opgaver, og opleve, hvordan det er at arbejde på et administrationskontor. På baggrund af praktikken får praktikanten et indblik i erhvervet, og vil blive bedre rustet til at træffe et valg om fremtidig uddannelse/erhverv.
Forventninger
- Interesse for administrationsopgaver
- Positiv indstilling
Praktisk information
Periode aftales med skolen (lukket i sommerferien)
1 uge
Mandag – torsdag kl.8-15.30. Fredag kl. 8 - 13


