Gratis

IDRÆTSDAG med foreninger

Beskrivelse

Som en del af IDRÆTSMØDET har du nu mulighed for at tage dine elever fra mellemtrinnet med i Kildeparken den 29. april.

 

På dagen vil I blive præsenteret for fem fede aktiviteter instrueret af dygtige trænere fra foreninger eller idrætsforbund.
Alle aktiviteter tager udgangspunkt i involverende foreningsaktiviteter til mellemtrinnet og afvikles af motiverende instruktører.

    Tidsprogram for dagen *

    9.00 - 9.15: Velkomst & opvarmning
    9.15 - 9.50: Aktivitet 1
    10.00 - 10.35: Aktivitet 2
    10.45 - 11.20: Aktivitet 3
    11.20 - 11.55: Frokost
    11.55 - 12.30: Aktivitet 4
    12.40 - 13.15: Aktivitet 5
    * Der tages forbehold for ændringer

     

    VIGTIG INFO

    • Hver klasse får tildelt fem forskellige sjove aktiviteter. Valget af aktiviteter bliver ud fra et tilfældighedsprincip og programmet udsendes i ugen op til arrangementet.
    • Vi forventer at I deltager i alle de aktiviteter I bliver tildelt, og skulle det være nødvendigt at aflyse én aktivitet pga. transport eller lignende skal vi vide besked senest 4. april.
    • Når du har booket plads til din klasse - kan du gå igang med planlægningen, herunder transport, kalenderkoordinering osv. Vi henstiller til at evt. afbestilling sker indenfor et par dage efter bookingen - så vi undgår afbud tæt på dagen.
    • Det er gratis for jer at deltage i arrangementet - men skolen skal selv sørge for transport. (læs om offentlig bustransport her)
    • Der er plads til 30 klasser med max 30 elever, og pladserne tildeles efter først-til-mølle-princippet.

     

    Ved spørgsmål eller lignende bedes I kontakte

    Trine Øhlenschlæger: trine [dot] ohlenschlaeger [at] aalborg [dot] dk

    Efterbehandling

    Du kan som et led i efterbehandlingen agere ambassadør for "en aktiv fritid". 
    Hvis du vil orientere dig ifht. hvilke foreninger der kan findes i kommunen, kan vi henvise til denne side: Foreningsoversigt Fritidsportalen Aalborg

    Formål

    FORMÅL OG FORM

    • Vi vil gerne skabe rammerne for, at du og dine elever kan få inspiration til en aktiv og varieret skoledag.
    • Samtidig skal dagen gerne give eleverne mulighed for at prøve nye og sjove ting sammen, hvilket kan bidrage til at styrke fællesskabet i klassen.
    • Derforuden er det målet, at eleverne får indtryk af de mangfoldige muligheder, der findes for en aktiv fritid og de fællesskaber der findes i kommunens forenings- og fritidsliv.
    • Vi vil med dette tilbud lægge vægt på såkaldt "hands-on inspiration", hvor elever deltager sammen med den/de lærer(e), som er knyttet til klassen og hvor I får ideer til, hvordan I kan arbejde med aktiviteterne i idrætsundervisningen og/eller skoledagen generelt.

     

     

    Sted
    Kildeparken
    Gammel Kærvej 11
    9000 Aalborg
    Tilmelding
    Tilmeldingsfrist
    04.04.2025
    Tilmelding