Lagermedarbejder
Beskrivelse
Vi tilbyder:
Som praktikant hos Nordjysk Fødevareoverskud vil du
- få viden om madspild og hvad, der kan gøres for at reducere madspild
- møde mennesker, der arbejder frivilligt uden at få betaling for deres arbejde
- møde familier, der henter mad, fordi de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen
- møde flygtninge, der har mistet alt og henter mad, som en lille hjælp i en usikker fremtid
- få et kig ind i en verden, du måske ikke havde fantasi til at forestille dig
Vi forventer:
- Du skal have interesse for bæredygtig livsstil
- Du skal være i god fysisk form
- Det er positivt, hvis du er tryg ved elektronisk registering
- Du skal være imødekommende og positiv overfor praktikstedet
- Du skal møde til aftalt tid eller melde afbud pr. sms.
Formål
For os i Nordjysk Fødevareoverskud vil det være en god hjælp at få en praktikant med på de daglige vareture efter mad eller som hjælp ved pakkebordet både til at putte brød i poser og pakke kasser med frugt, grøntsager og kolonialvarer til udlevering.
Formålet med praktikken er, at vi som virksomhed får ekstra hjælp i en periode, samtidig får praktikanten en oplevelse af hverdagen i en lokal non-profit organisation, hvor værdigrundlaget er FNs menneskerettighedskonventioner.
Praktisk information
Vi har lukket på helligdage, men kører også lørdag og søndag. Vi kan ansætte praktikanter alle uger på året, bortset fra uger med helligdage.
Skiftende arbejdstider, der aftales. Mødetider er kl. 9 eller kl. 13.Dagen slutter kl. 17
Fornuftig tøj, især fornuftigt fodtøj. Vi har arbejdsjakker, t-shirts, veste og hansker
Ansøgning
Kontakt daglig leder Frederik Boje på telefon eller mail ved interesse i erhvervspraktikken