Erhvervspraktik
Undervisning

Lærer/pædagog på Nøvling Skole

Billede

Beskrivelse

Nøvling skole er en landsbyordning i Nøvling. Landsbyordning vil sige, at der i tilknytning til skole og DUS også er en børnehave, der hører under skolen. Nøvling skole har 185 elever, og børnehaven har 36 børn. Der er 30 ansatte på skolen.

Som praktikant hos os får du mulighed for at få praktisk indsigt i arbejdsopgaver inden for skole, DUS og børnehave. Der forventes aktiv deltagelse i dele af praksis, og der vil være mulighed for at observere på andre dele af praksis. Alle arbejdsopgaver vil foregå i tæt samarbejde med en uddannet fagperson.

 

Formål

Formålet med praktikken er at give praktikanten indsigt i hvilke jobmuligheder, der er i en folkeskole og/eller børnehave. Praktikken skal gerne give praktikanten bedre forudsætninger for at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg.

Forventninger

  • Positiv indstilling til deltagelse og engagement
  • Mødestabil og pligtopfyldende
  • Interesse for børn, læring og undervisning

Praktisk information

Sted
Nøvling Skole
Nøvling Skolevej 5
9260 Gistrup
Interesseområder
Læring og undervisning
Pædagogisk arbejde
Branche
Undervisning
Antal
1-2 praktikanter ad gangen
Periode

Praktik vil være muligt i de fleste af skolens åbningsuger. Nærmere aftale herom ved henvendelse.

Varighed

1 uge.

Mødetider

Afhænger af stillingen der søges praktik i. Normalt et timetal indenfor tidsrummet kl. 7.00 – 16.00.

Huskeliste

Påklædning skal være passende for jobfunktionen. Det betyder praktisk tøj, der er egnet til læringsaktiviteter. Vi anbefaler gode sko og tøj, der tillader bevægelse og må blive beskidt. En del aktiviteter kan foregå udendørs, så påklædning efter vejret anbefales.
Der er ikke kantine på skolen, hvorfor madpakke må medbringes. 
 

Ansøgning

Hvis du vil ansøge om praktik på Nøvling Skole, skal du kontakte skolens kontor på tlf.: 99 82 42 82 eller mail: noevling-skole@aalborg.dk
 

Tlf.: 99824282