Utzon, Operahuset og geometrien
Beskrivelse
Nyhed! To timers forløb med afsæt i udstillingen Sydney Opera House – A beautiful idea.
4.-10. klasse og ungdomsuddannelser
Matematik, håndværk og design, Arkitektur og Design Forløb på Utzon Center
Med dette spændende undervisningsforløb giver vi jer og jeres elever mulighed for at lege, undersøge og eksperimentere med den komplekse geometri, der udgør Operahuset i Sydney – og specielt "skallerne", Operahusets ikoniske tag.
Operahusets skaller er skåret ud fra en kuglegeometri. En anekdote fortæller, at Utzon en dag mødte ind på sit kontor, hvor han viste en appelsin frem foran sin norske assistent. Han viste, hvordan han kunne skære sfæriske trekanter i skallen og skabe en variation af skaller. At ideen var god, var klart, hvis man kunne generere variationen af en enkelt sfære, så kunne man skabe præfabrikerede komponenter til at lave skallerne, store som små.
Om undervisningsforløbet
Vi starter med en rundvisning i udstillingen Sydney Opera House – A beautiful idea. Her dykker vi ned i arkitekten Jørn Utzon, hans inspirationskilder og mesterværk Sydney Opera House. Og vi kigger nærmere på, hvordan Utzon løste den komplicerede matematiske udfordring at konstruere de skalformede tage.
Med ny tilegnet viden, vil eleverne prøve kræfter med nogle af arkitektfagets basale værktøjer, når de designer deres egne mini-operahuse og pavilloner til Utzon Parken ved Utzon Center.
Forberedelse
Som en del af forberedelsen til forløbet på Utzon Center, udføres forløbet ‘På rejse med Utzon’, hjemme på skolen. Her quizzer jeres elever sig til viden om Utzons rejser i hele verden, og om hvordan han omsatte inspirationen til konkrete ideer og bygninger.
Forløbet består af forberedelse hjemme på skolen, dernæst et forløb på to timer på Utzon Center. Forberedelsen på skolen er anslået til at vare 3-4 lektioner.
Forløbet ‘Utzon, operahuset og geometrien’ varetages af Utzon Centers dygtige arkitekturformidlere i samarbejde med klassens lærer og med afsæt i lærervejledning og forberedelsesmateriale, der findes på dr.dk/skole her.
Alt materiale er udarbejdet af Utzon Center. Forberedelsesmaterialet er udarbejdet i samarbejde med DR Lær samt fagkonsulenter fra Aalborg Kommunes skoleforvaltning.
Formål
Med dette spændende undervisningsforløb giver vi eleverne mulighed for at lege, undersøge og eksperimentere med den komplekse geometri der udgør Sydney Operahusets skaller.
Undervisningen tager udgangspunkt i arkitekten Jørn Utzon, hans inspirationskilder og mesterværk Sydney Opera House. Hvordan løste han den komplicerede matematiske udfordring at konstruere de skalformede tage?
Eleverne vil prøve kræfter med nogle af arkitektfagets basale værktøjer
Praktisk information
Se flere detaljer
Gratis for skoler i Aalborg Kommune. Ellers 750kr.
- Tidspunkt: Tirsdage, onsdage, torsdage kl. 9- 11 (vi er dog fleksible, hvis andet passer din klasse bedre)