Lagkageworkshop for mellemtrin m. Rikke Imer
Beskrivelse
Giv mellemtrinsklassen en sjov formiddag i Bagedystens tegn!
Jeg har prøvet kræfter med udfordringerne i det ægte Bagedysttelt, og vil på en formiddag sammen med klassen dele ud af både min store kærlighed til kage, historier fra Bagedysten og tips og tricks fra det søde køkken ved at give børnene en hyggelig og sjov formiddag med at bage.
Børnene skal i hold bage lagkagebunde ud fra en opskrift, jeg guider dem igennem. Imens bundene bager og køler, holder jeg et lille oplæg om min oplevelse i Bagedysten, og hvordan den har fået mig til at skifte karriere.
Herefter skal børnene lave fyld og pynt til kagerne (flødeskum, cremer, glasur og pynteting) og pynte hver deres lille lagkage ud fra, hvad de selv bedst kan lide, så vi undervejs kan snakke om forskellige præferencer og smage og konsistenser.
Børnene skal lave og pynte én lille lagkage hver, som de får med hjem.
Jeg medbringer det udstyr, vi skal bruge, men har brug for at vi er i et skolekøkken med ovne, komfurer, vægte og elpiskere, samt projektor til at vise billeder i mit oplæg.
Formål
At eleverne får indblik i erhvervet som bager og konditor.
At eleverne eksperimenterer med råvarer og opskrifter og gør sig æstetiske erfaringer.
Praktisk information
Se flere detaljer
- Jeg kommer kl. 8.00, og skal bruge en halv time, inden undervisningen starter til at løfte ind, stille an og gøre klar.
- Vi bager frem til formiddagspausen - ca. 9.30.
- Oplæg i 10-15 minutter (kl. 10-10.15 ).
- Vi laver pynt, pynter kager og vasker op frem til middagspausen og er færdige ca. kl. 11.30.
Se flere detaljer
Fra kl. 8:30 - 11:30
Se flere detaljer
Jeg medbringer alt udstyr, men har brug for at skolen har:
- Et lokale vi kan være i med borde, som eleverne kan arbejde udenom med madvarer -
allerhelst et skolekøkken
- 4 håndmixere med piskeris
- 2-3 ovne med bageplader
- Projektor til at vise billeder fra Bagedysten


