Grundskole
Udsolgt

Klassebesøg hos Dansk Maskinindustri

Billede

Beskrivelse

Dansk Maskinindustri arbejder med fremstilling af CNC-bearbejdede produkter. Virksomheden har dele i fødevare-, landbrugs-, lys- og lyd-, møbel-, pumpe- og automationsindustrien. 

Forløbet hos Dansk Maskinindustri giver eleverne mulighed for at komme ud til virksomheden. Eleverne får mulighed for at afprøve et samlebånd og se, hvordan det ser ud for, at de kan samle nogle produkter. Vi vil gerne vise eleverne, hvordan en arbejdsdag kan se ud ude i en produktionsvirksomhed for at vise, at der er andre veje end en akademisk uddannelse. 

Aktiviteter

På klassebesøget har vi planlagt følgende aktiviteter: 

Rundvisning i produktionen. Eleverne starter med at se vores maskinpark, hvor de kan få en ide om, hvordan en arbejdsdag kan se ud. Derudover kommer de til at se, hvordan maskinerne fungerer. 

Introduktion til diverse produktionsprojekter. Vi vil forklare og vise nogle af de forskellige faser af produktionen, så eleverne kan se, hvordan hver ordre foregår. 

3D-tegningsgrundlag. Efterfølgende vil der være et kort oplæg om, hvordan vi bruger de 3D-tegninger, der bliver sendt ind til maskinerne, så emner kan blive produceret. 

Workshop med samlebånd. Til sidst vil der være en workshop, hvor eleverne kan prøve at være en del at et samlebånd, så de sammen kan skabe et produkt.

Forberedelse

Inden eleverne kommer på besøg, skal de forberede sig, så de har en grundlæggende fornemmelse af hvad CNC består af. De må gerne have nogle spørgsmål klar vedrørende produktionssektoren.

Formål

Vi ønsker at give eleverne blod på tanden for, hvad man kan lave, som eksempelvis industritekniker eller de andre professioner, som findes hos os.

Formålet med forløbet er også at give eleverne en ide om, hvad vi laver som virksomhed, og hvad en CNC-bearbejdningsfabrik består af. Elever, som er usikre på, hvilken retning de vil gå i deres karriere, kan få øjnene op for vores branche.

Praktisk information

Udbyder
Sted
DKMi – Dansk Maskinindustri
Lufthavnsvej 25
9400 Nørresundby
Forløbstype
Forløb med formidler
Virksomhedssamarbejde
Målgruppe
8. klasse
9. klasse
Fag
Dansk
Håndværk og design
Matematik
Pris
Gratis
Antal
25
Periode
Hele året
Skjul detaljer

DKMi foretrækker grupper på maksimalt 20-25 elever.

Varighed
4 timer
Skjul detaljer

Forløbet varer fra klokken 08:00 til klokken 12:00. 

Emneområde
Erhvervsuddannelse
Uddannelse og job

Tilmelding

Gratis