Grundskole
Gratis

Idrætsgymnastik for elever med særlige behov

Beskrivelse

Tag jeres elever med i Stadionhal 3 og oplev bevægelse, leg og motoriske udfordringer – særligt tilrettelagt til børn og unge med særlige behov.

Hver onsdag fra uge 34 til uge 51 åbnes dørene til et trygt og fleksibelt gymnastiktilbud for fokusklasser, specialskoler, VOLIS- og strukturklasser i Aalborg Kommune.

Der er plads til alle og eleverne kan udforske hallens mange redskaber i deres eget tempo, opleve succes og udvikle både motoriske, sociale og personlige kompetencer.

Derfor giver gymnastik mening

Gymnastik er meget mere end fysisk aktivitet.

For børn og unge med særlige behov kan bevægelse være nøglen til øget trivsel, læring og selvtillid.

Gennem leg, bevægelse og motoriske udfordringer arbejdes der med:

  • Styrkelse af grov- og finmotorik
  • Balance, koordination og kropsbevidsthed
  • Sensorisk stimulering gennem redskaber, baner og forskellige underlag
  • Selvtillid og mestring gennem succesoplevelser
  • Sociale færdigheder som samarbejde, turtagning og hjælpsomhed

Trygge rammer – masser af muligheder

Stadionhal 3 rummer et mange muligheder for sanselig og motorisk udvikling.

De specialuddannede instruktører står klar til at inspirere og støtte jer, men I bestemmer selv tempoet. Der er plads til både fri udfoldelse, strukturerede aktiviteter og pauser undervejs.

Tilbuddet er fleksibelt, så det kan tilpasses netop jeres elevgruppe.

Kom, når det passer jer

Tilbuddet er åbent hver onsdag kl. 09.30–12.00.

I vælger selv, hvor længe I ønsker at være hos os – fra 30 minutter til 2½ time.

Der er naturligvis mulighed for pauser og for at spise madpakker.

Mere end gymnastik

Når klasserne deltager flere gange, skaber det genkendelighed og tryghed for eleverne, samtidig med at både lærere og elever kan følge den enkeltes udvikling over tid.

Samtidig møder eleverne andre børn og unge fra lignende tilbud i Aalborg Kommune. Det giver mulighed for nye relationer og et større netværk – både for elever og medarbejdere.

Forberedelse

Formål

Formålet er at skabe et sted, hvor alle elever får mulighed for at opleve glæden ved bevægelse i et trygt fællesskab.

Et sted hvor udvikling måles i små succeser.

Hvor der er plads til forskellighed.

Og hvor alle kan være med.

Praktisk information

Sted
Aalborg Idræts Gymnastik, Stadionhal 3
Annebergvej 48
9000 Aalborg
Forløbstype
Besøg på egen hånd
Foreningssamarbejde
Forløb med formidler
Målgruppe
Børn og unge med særlige behov
Fag
Idræt
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Onsdage i tidsrummet 9.30 - 12.00.

Start: 19. august 2026

Slut: 16. december 2026

Undtagelser: lukket i skolernes ferie + helligdage 

Varighed
Skjul detaljer

Op til 2,5 timer per gang, men I kan tilpasse varigheden til jeres elevers behov.

Emneområde
Idræt og bevægelse
Krop, sundhed og seksualundervisning
Trivsel, fællesskab og mobning
Tværfaglige tilbud
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG
SDG

Tilmelding

Gratis

Tilmelding ikke nødvendig - I dukker bare op indenfor tidsrummet.