Grundskole
Gratis
Efterår 2025

Idrætsgymnastik for elever med særlige behov

Billede

Beskrivelse

Tag (nogle af) dine elever med særlige behov, med i Stadionhal 3, onsdage i uge 37 - 50, og oplev de mange muligheder der findes i dette tilbud, som er målrettet fokusklasser, specialskoler, Volis og strukturklasser i Aalborg Kommune.

Gymnastik og bevægelse er en vigtig pædagogisk og sundhedsfremmende aktivitet, som med fordel kan prioriteres i skoledagen, for børn med særlige behov. 

Idrætsgymnastik kan være en rigtig god aktivitet for børn med særlige behov, af flere grunde – både fysisk, psykisk og socialt. 

Øvelserne i idrætsgymnastik er med til at opbygge muskelstyrke og fleksibilitet på en legende og tryg måde og de forskellige redskaber, underlag og baner kan hjælpe børn, der har problemer med fx sensorisk integration. Udover de fysiske plusser ved idrætsgymnastikken er det en aktivitet som kan styrke elevernes selvtillid. At opleve succes ved at mestrer en øvelse styrker troen på egne evner.

Stadionhal 3 rummer et utal af mulighed for sensorisk stimulering, og specialuddannede instruktører står klar til at hjælpe og inspirere jer til at bruge hallens redskaber.

Vi skaber muligheden for at eleverne kan opleve idrætsgymnastikken i trygge og fleksible rammer samt et trygt miljø.

Ved at deltage over flere gange, kan I og eleverne sammen italesætte udviklingen hos den enkelte elev. 

Vi holder åbent alle onsdage klokken 9.30 - 12.00, hvor klassen/gruppen kan komme i det tidsrum som passer dem, 30min – 2,5 time. Der er mulighed for pauser og mulighed for at spise madpakker. 

Formål

Bevægelse og motorisk træning understøtter både deres faglige udvikling, sociale liv og trivsel på en helhedsorienteret måde.

Gymnastik styrker grov- og finmotorikken, balancen, koordinationen og kropsbevidstheden – områder, hvor børn med særlige behov ofte kan have udfordringer.

Måske er nogle af jeres elever afskærmet til at kende de børn og unge som også går i samme tilbud. Med dette gymnastik-initiativ ønsker vi at udvide eleverne og lærernes netværk. 

Gymnastiktræningen kan også bidrage til at øve de sociale færdigheder i praksis – fx at vente på tur, hjælpe hinanden og samarbejde i par. 

Praktisk information

Sted
Aalborg Idræts Gymnastik, Stadionhal 3
Annebergvej 48
9000 Aalborg
Forløbstype
Besøg på egen hånd
Foreningssamarbejde
Forløb med formidler
Målgruppe
Børn og unge med særlige behov
Fag
Idræt
Pris
Gratis
Periode
10.09.2025 - 10.12.2025
Varighed
Skjul detaljer

Op til 2,5 timer per gang, men I kan tilpasse varigheden til jeres elevers behov.

Emneområde
Idræt og bevægelse
Krop, sundhed og seksualundervisning
Trivsel, fællesskab og mobning
Tværfaglige tilbud
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Handicapvenlige forhold
Verdensmål
SDG
SDG

Info om tilbuddet

Tilmelding

Gratis

Tilmelding ikke nødvendig - I dukker bare op indenfor tidsrummet.