Grundskole
Udsolgt

Hospice Vangen

Billede

Beskrivelse

Det vi med sikkerhed ved er, at vi alle skal dø en dag. Hvornår døden vil indtræffe, er uvist og uforudeligeligt, men det er et eksistentielt grundvilkår, som vi bør forholde os til.   

Undersøgelser viser, at død og sorg er tabuiseret i Danmark. Rigtig mange børn og unge får døden tæt ind på livet. De mister en forælder, søskende, bedsteforældre, klassekammerat eller en anden nærtstående person. Desværre er der rigtig mange børn og unge, der ofte bliver efterladt alene med deres tanker og følelser forbundet med døden og sorgen, uden voksne at tale med. Det kan få enorme konsekvenser for børnene/de unge, da de hermed kan få svært at finde plads til deres sorg, savn, tanker og minder om afdøde i livet efter tabet. Vi ønsker at bidrage til bryde tabuet og skabe mere åbenhed om død og sorg.

På Hospice Vangen har vi ofte henvendelser fra elever fra folkeskolen, der ønsker viden om hospice, døden og aktiv dødshjælp. I samspillet med elevenerne, står det klart, at de har gjort sig mange tanker og har rigtig mange spørgsmål til de eksistentielle og åndelige dimensioner af livet.

Går du i 7.-9. klasse har du mulighed for et besøg på Hospice Vangen. Her kommer du til at møde og tale med sygeplejersker, som kommer til at fortælle om, hvordan det er at arbejde på et hospice, og hvordan det er at indgå i samspil med uhelbredelig syge og døende patienter og deres pårørende.

Indhold

  • At leve med en uhelbredelig sygdom
  • At arbejde på hospice
  • Rundvisning rundt på hospice – høre om dagligdagen på Hospice
  • Assisteret selvmord/aktiv dødshjælp
  • Spørgetid

Der vil derud over være muligheder for at tale ritualer ved livets afslutning og også høre lidt om hvordan vi kan se at døden nærmer sig.

 

Aktiviteter

Program for dagen

  • 09:00-09:20 Velkomst og morgenbrød 
  • 09:20-10:05 At arbejde som sygeplejerske på hospice
  • 10:05-10:15 Pause 
  • 10:15-11:00 At leve med en uhelbredelig sygdom på hospice
  • 11:00 -11.45 Rundvisning i to hold
  • 11:45 12:10 Frokostpause
  • 12:10-13:00 Spørgetid, Kahoot og afrunding
     

Forberedelse

Læse om Hospice Vangen på hjemmesiden www.hospice-aalborg.dk
Besøg Hospice Vangens Facebookside

Læse omkring Hospicetanken på Hospice Forum Danmarks hjemmeside
Læse om begrebet palliation på REHPA Palliation - REHPA


Der sendes en sang ud, som klassen kan lytte til og arbejde med inden besøget

 

Formål

Formålet med forløbet er:

At give børn/unge viden om at arbejde på hospice
At skabe en åben dialog om sygdom, død og sorg
At give børn og unge et indblik i en sygeplejerskes mangfoldige arbejdsområder
At give børn og unge et indblik i hvor mange forskellige faggrupper, der er ansat på hospice
At give klassen en oplevelse sammen, hvor de med garanti får noget med for livet

 

Praktisk information

Udbyder
Sted
Hospice Vangen
Studievej 25
9400 Nørresundby
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
Fag
Dansk
Kristendomskundskab
Matematik
Pris
Gratis
Antal
25
Periode
Hele året
Varighed
4 timer
Skjul detaljer

Forløbet starter klokken 09 og slutter klokken 13. 

Emneområde
Krop, sundhed og seksualundervisning
Trivsel, fællesskab og mobning
Tværfaglige tilbud
Uddannelse og job
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Skjul detaljer

Formiddagsmad serveres af Hospice

Tilmelding

Gratis