Floorball – fart, fællesskab og fairplay
Beskrivelse
Er I klar til sved på panden, grin og en fælles oplevelse i højt tempo?
Floorball er et sjovt og tempofyldt boldspil, hvor alle kan være med – uanset tidligere erfaring. De fleste starter med nogenlunde lige forudsætninger, og spillet lægger op til samarbejde, bevægelse og masser af energi!
I får besøg af Jesper Lykke, en rutineret instruktør fra AaB Floorball, som vil introducere eleverne til spillets grundlæggende regler og teknikker. Jesper sørger for, at eleverne hurtigt kommer i gang med små, intense spil, hvor både puls og smil er i top.
Besøget foregår på skolen – I skal blot sørge for at booke gymnastiksalen.
Praktisk information
Når I booker:
- Angiv selv det ønskede tidsrum for besøget (mellem kl. 8.00 og 15.00).
- Hver klasse kan booke maksimalt to besøg.
Skolens forberedelse:
- Book gymnastiksalen eller et andet egnet lokale.
- Sørg for, at eleverne har indendørs tøj og sko samt en drikkedunk.
- Hvis skolen har floorballstave, bolde og veste, notér det i kommentarfeltet – ellers medbringer instruktøren udstyr.
- Der kan maksimalt være 20 elever i gang ad gangen - så er I flere deles klassen i to og læreren aktiverer det andet hold.
Instruktøren forbereder:
- Undervisningens indhold og øvelser.
- Medbringer alt nødvendigt udstyr, hvis skolen ikke selv har.
- Møder op ved skolens kontor – medmindre andet er aftalt.
Efterbehandling
Idræt:
- Fokus på samarbejde, fairplay og taktisk forståelse.
- Arbejde med kondition, koordination, reaktion og bevægelsesglæde.
- Refleksion over regler og hvordan man håndterer konkurrence.
Matematik:
- Tæl mål, registrér resultater og lav små statistikker eller turneringstabeller.
- Brug spillet som udgangspunkt for simple beregninger af tid, point og gennemsnit.
Dansk:
- Lad eleverne skrive små spilreferater, interviewe hinanden eller lave plakater med spilleregler.
- Arbejd med ordforråd og kommunikation i holdsport.
Sundheds- og seksualundervisning / Klassens tid:
- Tal om samarbejde, tillid og respekt på et hold.
- Diskutér, hvordan man håndterer sejre, nederlag og uenigheder.
Billedkunst / Håndværk og design:
- Lav egne floorball-logoer, holdtrøjer eller bannere til små miniturneringer.
Formål
At eleverne får indblik i en sjov og tempofyldt holdsport - hvor de fleste har lige forudsætninger.
At underviseren kan inspirere til floorball i skoletiden/fritiden.
At styrke trivsel i klassen ved at få pulsen op og se hinanden i nye situationer.
Praktisk information
Se flere detaljer
Gymnastiksal på skolen
Se flere detaljer
Op til to besøg per klasse er gratis.
Ved udeblivelse eller afbud senere end 10 dage før aktiviteten, faktureres skolen 750 kr.
Ved tilmelding gives samtykke til, at instruktøren og Sundhed & Kultur kan benytte de angivne kontaktoplysninger i forbindelse med den pågældende aktivitet.
Se flere detaljer
90 minutters aktivitet (ex. omklædning m.v.)
Se flere detaljer
Gymnastiksal på skolen
Tilmelding
Op til to besøg per klasse er gratis.
Ved udeblivelse eller afbud senere end 10 dage før aktiviteten, faktureres skolen 750 kr.
Ved tilmelding gives samtykke til, at instruktøren og Sundhed & Kultur kan benytte de angivne kontaktoplysninger i forbindelse med den pågældende aktivitet.
HUSK at I selv byder ind med tidsrum på 90 minutter.
Eleverne skal være klar til aktivitetsstart på det angivne tidspunkt og læreren skal påregne at modtage instruktøren 10-20 minutter før aktivitetsstart.





