Grundskole
Udsolgt

Flødebolleworkshop for udskoling

Billede

Beskrivelse

Giv udskolingsklassen en sjov formiddag i Bagedystens tegn!

Jeg har prøvet kræfter med udfordringerne i det ægte Bagedysttelt, og jeg vil på en formiddag sammen med klassen dele ud af både min store kærlighed til chokolade, historier fra Bagedysten og tips og tricks fra det søde køkken ved at give børnene en hyggelig og sjov formiddag med at lave flødeboller.

Klassen skal i hold lave skum til flødeboller ud fra min opskrift og derefter skal hvert barn sprøjte fire flødeboller op på bunde jeg har medbragt. Undervejs får de tips til perfekt konsistens på skummet, og hvordan de sprøjter flødebollerne flot op. Imens skummet sætter sig, holder jeg et lille oplæg om min oplevelse i Bagedysten, og hvordan den har fået mig til at skifte karriere.

Derefter vil jeg vise og forklare, hvordan de tempererer chokolade, som de skal gøre i hold efterfølgende. Slutteligt skal flødebollerne dyppes i chokoladen og pyntes med drys. Imens de sætter sig, skal vi vaske op, og til sidst smager vi hver især én af flødebollerne, vi har lavet, og de resterende tre får de hver især med hjem.

Jeg medbringer det udstyr vi skal bruge, men har brug for at vi er i et skolekøkken med komfurer, samt projektor til at vise billeder i mit oplæg.

Formål

At eleverne får indblik i erhvervet som bager og konditor.
At eleverne eksperimenterer med råvarer og opskrifter og gør sig æstetiske erfaringer.

 

Praktisk information

Udbyder
Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

Rikke Imer kommer ud på jeres skole.

Praktisk:
Jeg kommer kl. 8.00 og skal bruge en halv time, inden undervisningen starter til at stille an og gøre klar.

Derefter er programmet:

8:30-9:30: Vi laver skum og sprøjter op. Herefter er der en pause.
9:45-10:45: Vi tempererer chokolade og dypper flødeboller. Pause efterfølgende. 
10:55-11:30: Oplæg ved Rikke Imer og vi spiser flødebollerne.

 

Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb på skolen
Virksomhedssamarbejde
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Madkundskab
Pris
Gratis
Antal
25
Periode
Hele året
Varighed
3 timer
Skjul detaljer

Fra kl. 8:30 - 11:30

 

Emneområde
Uddannelse og job
Faciliteter
Ikke angivet
Skjul detaljer

Jeg medbringer alt udstyr, men har brug for at skolen har:

- Et lokale vi kan være i med borde, som eleverne kan arbejde udenom med madvarer -
allerhelst et skolekøkken.

- Et komfur og 3-4 små gryder.

- 2-3 mikroovne (ellers løser vi det ved, at jeg tager min med).

- Projektor til at vise billeder fra Bagedysten.

 

Tilmelding

Gratis