Et indblik i Job og Social
Beskrivelse
Har du lyst til at gøre en forskel for og med andre mennesker i fremtiden? Så kom på klassebesøg i Job og Social.
Job og Social er en del af Aalborg Kommune, og vi arbejder hver dag med mennesker, der har brug for støtte eller en hjælpende hånd. Det kan være en voksen, der er blevet fyret fra sit job, en ung, der har det svært derhjemme, eller et menneske, der har et handicap – for bare at nævne nogle eksempler.
På klassebesøget vil I få et spændende indblik i, hvordan vi møder mennesker i vidt forskellige situationer, og hvordan vi arbejder med at gøre en positiv forskel i deres hverdag.
Besøget skal bookes senest 3 uger før den angivne dato.
Aktiviteter
- Høre om de fire typer af mennesker vi møder i Job og Social
- Interviewe en medarbejder og lære mere om, hvordan vi arbejder med at gøre en forskel
- Lave en video, hvor I deler jeres tanker og den viden, I har fået
Forberedelse
Inden besøget skal I i klassen drøfte livssituationen for nogle af de mennesker, vi møder i Job og Social. Ved booking af klassebesøget vil I modtage materiale til drøftelsen.
Formål
Dagen handler om at give jer et spændende og inspirerende indblik i, hvordan I i fremtiden kan være med til at gøre en forskel for og med andre mennesker.
Praktisk information
Se flere detaljer
Hjulmagervej 22, 9000 Aalborg
Se flere detaljer
Forløbet starter klokken 09 og slutter klokken 12:15.
Tilmelding
Besøget skal bookes senest tre uger før den angivne dato.


