Grundskole
Gratis
Efterår 2026

Cykelleg - på skolen

Beskrivelse

3-4 frivillige står for at gennemføre cykellege med børnene. Det er kendte lege som fx stopdans på cyklen, hvor børnene skal cykle omkring, mens trommen spiller, og adlyde forskellige kommandoer, når trommen stopper. Det er også nye lege som Kanonkongen sænker skibe og Troldeskoven, hvor børnene fx skal undgå at blive ramt af bolde. Legene kan gøres lettere eller sværere alt efter børnenes alder og cykelfærdigheder.  

Det frivillige korps leder legen, og det pædagogiske personale har mulighed for at være en del af legen eller kigge på, så I kan få inspiration til at bruge cykellegen i det pædagogiske arbejde.

Cykellegekorpset medbringer materialer til legen. Cykellegen foregår hos jer, og børnene skal selv medbringe cykler og hjelme.  

Efter legen modtager børnene et diplom med en lille hilsen til forældrene om, hvad de har trænet.   

Frivillige Cykellegekorps er en del af Cyklistforbundet, der arbejder for at få børn og voksne op på cyklen og at gøre cyklen til det oplagte og trygge valg i hverdagen. 

Aktiviteter

Børnene skal selv have cykler og cykelhjelm med.
Lærer/pædagog får bogen ”20 cykellege”, så I selv kan lege cykellege efterfølgende. 

Værd at vide, før I booker: 

  • Vi skal bruge et egnet areal med fast underlag og god plads til cykellegene – fx en legeplads, en afspærret parkeringsplads eller en boldbane.  
  • I giver forældrene besked om, at børnene skal have pedal- eller løbecykel og cykelhjelm med til dagen, hvor der er cykelleg. NB: Løbehjul, trehjulede cykler eller moon-cars egner sig ikke til cykelleg.
  • De frivillige medbringer rekvisitter og stiller materialerne op
  • Minimum én af jeres voksne skal være til stede under legen. I må meget gerne tage en aktiv rolle i at få alle deltagerne med, hjælpe med at motivere og trøste, hvis der er behov.
  • I forpligter jer til at besvare et meget kort spørgeskema om besøget (QR-kode uddeles ifm. besøget) til brug for projektets videre udvikling.  

 

Formål

  • Det første skridt til at kickstarte cykelglæden og hjælpe børn til at blive glade og sikre børnecyklister er at lege cykelleg.
  • Når børn leger på cyklen, trænes de vigtigste cykelfærdigheder, helt uden at børnene tænker over det.
  • De lærer at starte og stoppe, holde balancen på cyklen, cykle med én hånd, dreje, kigge op og orientere sig, mens de cykler.

Praktisk information

Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

På skolen

Forløbstype
Forløb med formidler
Forløb på skolen
Målgruppe
Børnehaveklasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Fag
Dansk
Idræt
Pris
Gratis
Antal
20
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Målgruppen er børnehaver og indskolingselever. Der kan deltage 15-20 børn i legen. 
Ud fra børnegruppens størrelse vurderer de frivillige om alle børnene leger på en gang, eller om de deles i to grupper, der leger henholdsvis 30-45 min hver.  

Varighed
90 minutter
Skjul detaljer

1-1,5 time

Emneområde
Færdselslære
Idræt og bevægelse
Tværfaglige tilbud
Andet
Verdensmål
SDG
SDG

Tilmelding

Gratis

Kontakt koordinator Jørgen Østeraa på: cykelleg.aalborg@gmail.com