(Be)Mærk materialerne
Beskrivelse
Når vi designer og bygger nyt, spiller materialerne en afgørende rolle – både for bygningens æstetik, funktion, konstruktion og klimaaftryk. Byggebranchen står for en stor del af verdens samlede ressourceforbrug, og derfor er det vigtigt at forstå, hvordan materialevalg påvirker miljøet.
I dette undervisningsforløb får eleverne en sanselig og kropslig forståelse af byggematerialer og deres egenskaber. Gennem sanselige undersøgelser og registreringer udforsker eleverne de materialer, som Utzon Center er bygget af, og bliver kloge på velkendte byggematerialer som mursten, træ, glas og beton. De stifter også bekendtskab med mindre synlige materialer der gemmer sig fra kælder til kvist.
Eleverne arbejder med materialernes funktion, holdbarhed og muligheder for genanvendelse og får indsigt i, hvordan fremtidens byggeri kan tænkes mere bæredygtigt.
Som afslutning eksperimenterer eleverne med fremtidens byggematerialer, når de fremstiller solide og selvgroende materialer af mycelium, svampens underjordiske rodnet.
Undervisningsforløbet er en del af formidlingsprojektet VIDENSRUM, udviklet af Utzon Læring i samarbejde med BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Formål
I dette undervisningsforløb får eleverne en sanselig og kropslig forståelse af byggematerialer og deres egenskaber. Gennem sanselige undersøgelser og registreringer udforsker eleverne de materialer, som Utzon Center er bygget af, og bliver kloge på velkendte byggematerialer som mursten, træ, glas og beton. De stifter også bekendtskab med mindre synlige materialer der gemmer sig fra kælder til kvist.
Praktisk information
Se flere detaljer
Gratis for skoler i Aalborg Kommune. Ellers 1000kr.

