Aalborg Bibliotekerne
Præsentation
Aalborg Bibliotekerne består af Hovedbiblioteket, 2 bogbusser, Historie Aalborg, 1 servicepunkt i Haraldslund og 9 lokale biblioteker.
På daglig basis træder ca. 5100 gæster ind ad døren til bibliotekerne - enten som brugere af bibliotekets faciliteter, lånere af vore materialer eller som publikum til de næsten 1000 aktiviteter for børn og voksne, som Aalborg Bibliotekerne afholder i løbet af et år.
En helt almindelig dag møder vi alt lige fra studerende, børn, bedsteforældre, nytilflyttere, expats, børnefamilier og foreninger - og hvad der er lige så vigtigt - de møder også hinanden.
Flere gange om måneden kommer desuden også skoleklasser og børnehaver forbi ifm. aktiviteter og arrangementer, som bibliotekerne arrangerer sammen med skoler og daginstitutioner.