Bouldering - i Aalborg Klatreklub
Beskrivelse
Tag klassen med til en spændende og aktiv workshop i bouldering hos Aalborg Klatreklub!
Her får I rig mulighed for at teste både fysik, samarbejde og mentale grænser – på en sjov og udfordrende måde.
Bouldering foregår på lave klatrevægge, hvor man klatrer uden reb og seler – der er bløde madrasser under, så man lander sikkert. Det handler ikke kun om styrke og vedholdenhed – men også om teknik, balance og kreativ problemløsning.
Workshoppen ledes af vores erfarne instruktører og er for alle – uanset niveau. Det vigtigste er, at man tør prøve noget nyt og bakker hinanden op.
Der er max én klasse pr. booking (op til 28 elever).
Aktiviteter
Eleverne kan arbejde i små makkergrupper, hvor de observerer og hjælper hinanden, og noterer hvordan forskellige teknikker virker.
Forberedelse
- Idræt: Tal om motorik, koordination og samarbejde. Lav evt. en opvarmningsrutine som klassen kan bruge inden klatring.
- Psykologi (valgfag eller alm. dannelse): Diskuter hvordan man håndterer udfordringer, frygt og pres – og hvad det betyder at “rykke sine grænser”.
- Fysik: Undersøg hvordan tyngdekraft, friktion og tyngdepunkt spiller ind i klatring.
Efterbehandling
- Dansk: Skriv en refleksion eller reportage om dagen – med fokus på personlig udvikling, samarbejde eller fysiske udfordringer.
- Idræt eller biologi: Analyser hvilke muskelgrupper der blev brugt, og hvordan kroppen reagerer på denne type aktivitet.
- Samfundsfag: Diskuter betydningen af fællesskab og tillid i sport og fritid.
Formål
Et besøg ved Aalborg Klatreklub handler om forståelse for klatring som aktivitet og kultur.
I bouldering oplever de fleste en hurtig progression i forhold til eget udgangspunkt. Og med forskellige udgangspunkter handler det primært om at træne "modmusklerne".
Praktisk information
Se flere detaljer
Der kan maksimalt bookes et gratis besøg per klasse.
Ønskes flere besøg eller har I spørgsmål til besøget bedes I kontakte Aalborg Klatreklub på:
Malte Lund: driftsleder@aalborgklatreklub.dk, 71791120
Ved udeblivelse eller afbud senere end 10 dage før aktiviteten, faktureres skolen 750 kr.
Ved tilmelding gives samtykke til, at instruktøren og Sundhed & Kultur kan benytte de angivne kontaktoplysninger i forbindelse med den pågældende aktivitet.
Tilmelding