På Nymarksminde giver vi plads til at lære. Hele dyreparken er i alt 90.000 m2 med frirum til spændende læring i smukke omgivelser. Parkens erfarende medarbejdere sørger for at børnene får en tryg og lærerig dag. Vi tilbyder indendørs siddepladser med borde og bænke, hvor madpakken kan indtages og informationer gives.
Program (kan reduceres efter bus):
• Kl. 9.15 ca.: ankomst til Nymarksminde
• Kl. 9.25: Info om dyrene og velkomst
• Kl. 9.30: Fodring af dyr
• Kl. 10.15: Pause
• Kl. 10.30: Gruppearbejde om dyr i skoven
• Kl. 11.00: Skind og skeletter
• Kl. 11.30: Traktortur
• Kl. 11.45: Spisepause
• Kl. 12.15: Hjortesafari
• Kl. 12.30: Tak for i dag og afgang fra Nymarksminde
Bybus lige til døren (vinkestrækning).
Der kan yderligere udbygges med guidet tur i Hammer Bakker til 28 personer. Pris 1950,-
Nymarksminde tilbyder også ekskursion ud af parken. Vi er de bedste til at formidle nærområdet på ture gennem Hammer Bakker. Turen varer 45 minutter.
Oplevelsen er perfekt som supplement til historieundervisning om lokalområdet og Hammer Bakker. Vi kommer bl.a. ind på, hvordan Hammer Bakker så ud før skoven blev genetableret, og hvordan kirker og landsbysamfund er opstået gennem tiden.
Den guidede tur kan kombineres med andre aktiviteter i farmparken. Hvis der er flere klasser, der deltager, så har vi oftest kørt turen skiftevis mellem afholdelse af naturskole eller fodringsrunde i parken. På den måde aktiveres alle børn, og ventetiden holdes på et minimum
I spændende og naturrige omgivelser er vores mål at skabe forundring og nysgerrighed hos eleverne, der giver dem lyst til at grave endnu dybere ned i det underviste materiale.