Nu har du mulighed for at komme forbi virksomheden Du er Smyk. Her skal du først designe og selv lave dine egne smykker. Går du i indskoling og mellemtrin, kommer du og laver dine helt egne smykker, som du må tage med hjem. Skab dit eget kreative smykke (armbånd, halskæde eller øreringe) Vi har perler i mange forskellige farver og former til at kreere et unikt smykke.
Går du i udskolingen, kommer du også til at høre om virksomheden Du er smyk. Virksomheden er nystartet af Karina og Jeanette, som begge arbejdede ved Great Dane Airlines. Da Great Dane Airlines desværre gik konkurs, stod de uden job. Jeanette og Karina fortælle om deres uddannelse, job i Great Dane Airline og hvordan ideen til Du er Smyk opstod. Herefter skal du selvfølgelig også designe og lave dine egne smykker.
At kunne omsætte en ide (design) til praksis (virkelighed)
At skabe noget unikt
At blive inspireret af iværksættere med erfaring fra uddannelser og jobs
At få viden om U&J (uddannelse og Job)
At hygge sig en dag uden for skolen