Gratis

Port of Aalborg - logistik spil

Aalborg havn

Beskrivelse

Med henblik på emnerne historie, samfundsfag, geografi, matematik og innovation/entreprenørskab får elever fra 6.-9. klasser mulighed for at opleve en af Nordjyllands største virksomheder. Rundvisningen byder på oplæg om virksomheden Port of Aalborg A/S, gåtur rundt på havneområdet og læring gennem havnens eget Logistik Spil.

Port of Aalborg byder indenfor i hovedkontoret, hvor eleverne bliver introduceret til havnens farverige fortid og fremtid, og dens mange muligheder. De unge folkeskoleelever får ikke kun indblik i vigtigheden af transport for vores samfund, men også hvilken betydning havnen har for beboerne i Aalborg og hele Nordjylland.

Gennem havnens Logistik Spil lærer eleverne om transport, produktion og logistik, når eleverne i grupper skal lege speditør og producent. Eleverne skal bruge både hænder og hoved, og ikke mindst samarbejde med hinanden.

Eleverne vil lære den fundamentale betydning og afhængighed af en produktiv havn.

Programmet varer 4,5 time med oplæg, gåtur på området og Logistik Spil. Dagen starter kl. 9.00 og varer indtil 13.30. Ønskes en kortere rundvisning (2 timer) kun med oplæg og gåtur på området kan det arrangeres.

Undervisningsmateriale er vedhæftet og skal downloades og gennemgåes inden besøget.

Selve forløbet er gratis for skolen, men skolen varetager selv følgende:

  • Eleverne skal medbringe penalhus og lommeregner/smartphones
  • Lærerne deltager aktivt i forløbet samt hjælper med transport til og fra skolen
  • Forberede deltagelse før besøget og arbejde med fremsendte forberedelsesmateriale
  • Klassen skal være klar kl. 09:00 på Port of Aalborg, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst
  • Særlige behov: I løbet af rundvisningen serverer havnen sodavand og pizzasnegle (m. kalkunkød). Hvis der er særlige behov, er det vigtigt, rundviseren får besked minimum to uger før besøget. Kontakt: mwa [at] portofaalborg [dot] com

Sikkerhed:

  • Området omkring havnen er et lukket område for uvedkommende og er aktivt med megen forskellig trafik. Det er derfor vigtigt, at både elever og lærere er meget opmærksomme på turen til og fra Port of Aalborg og under besøget, samt at de følger rundviserens instrukser under besøget.
  • Lærerne har ansvar for eleverne under besøget.
  • Det er et krav, at lærerne er orienteret om sikkerhedsinstruktionerne for besøgende på Port of Aalborg.
  • Port of Aalborg anbefaler, at minimum 2 voksne deltager ved mere end 20 elever og 3 voksne ved mere end 30 elever.

Passer én af datoer ikke jeres skema, kontakt da mwa [at] portofaalborg [dot] com direkte, så undersøges alternative datoer for rundvisning hos Port of Aalborg.

Påklædning:
Klæd dig på efter faget, det er altid godt at have noget praktisk tøj på ude hos os. Hvis det er påkrævet med sikkerhedssko, får du det udleveret. 

Varighed: 
4,5 timer 

Mødetid: 
9.00-13.30 

Sted: 
Langerak 19, 9220 Aalborg

Transport:
Gratis bus - I booker selv bussen igennem Hirtshals Turistfart. Kontakt Sanne Olsen på tlf. 9894 5144. Der kommer en bus og henter jer på skolen og kører jer retur igen. Faktura bliver sendt til Børn og Unge.

Formål

At give eleverne et indblik i, hvad Port og Aalborg har af betydning for Aalborg by. At eleverne har omverdensforståelse.
At give eleverne et klart billede af job og uddannelse i forhold til Port of Aalborg og dens arbejdsområder.

Sted
Aalborg Havn
Langerak 19
9220 Aalborg
Undervisningsmateriale
Tilmelding