Tag eleverne med ud i naturen til undervisning, læring og gode oplevelser ved Børnenes Bådelaug ved Hesteskoen i Aalborg Øst.
Omdrejningspunktet er udeskole med fokus på madkundskab (delvis under pavillioner)
Før forløbet
Skal eleverne forinden have stiftet kendskab til:
brug af køkkenredskaber og færd i et almindeligt køkken inkl. at have hørt om de 5 smage. Derudover vil det være en stor fordel at de har stiftet kendskab til:
Appen, Google Keep som noteværktøj
Simpel videooptagning og redigering fx igennem appen Apple Clips eller tilsvarende videoredigeringsapp til mobiltelefon.
Under udeskoleforløbet
Når I ankommer til stedet vil programmet være:
Introduktion til stedet samt arbejdsplancher som anvendes på dagen
Opsætning af mobile “udekøkkener” inkl opstilling af køkkenredskaber til brug over bål - Foregår i grupper.
Sikkerhed og hygiejne ved et udekøkken og ved bål og generelt i naturen
Introduktion til hvordan elevernes egne telefoner anvendes til dokumentation af arbejdsprocesser vha. Google Keep og Clips
Øvelse: etablering af bål inkl “Hvordan holdes bålet ved lige”
Tilberedning af mad i rækkefølge inkl. tilblivelse af hjemmelavet gaffel af gren til spisning
Anretning og spise maden ved “bænk bord sættene”
Oprydning, Opvask, nedpakning og reetablering af bålpladser samt det omkringliggende areal.
Tak for i dag og god tur hjem.
Efter udeskoleforløbet
Når I kommer hjem igen til egen skole, vil det være en fordel at I sætter en undervisningsgang af til:
Produktion af dokumentation af muligheden for forøget livskvalitet ud fra oplevelserne igennem udeskole i madkundskab ved Børnenes Bådelaug. Dokumenteret i gennem billeder/videoklip + tekst. Varighed max 1 minut.
Følgende færdigheds- og vidensmål (efter 7. - 8. klassetrin)
Fødevarebevidsthed:
Fødevareproduktion og madprojekt “Eleven kan arbejde entreprenant med madfremstilling”
Ud fra de givne ingredienser og ønskede færdigheder udtænkes og skabes en ret over åben ild.
Madlavning:
Madtekniske egenskaber og håndværk “ Eleven kan eksperimentere med ingredienser og metoder”
Igennem introduktion af bål, ildstål og udekøkken eksperimenterer eleverne med fx justering af varme samt betydning for smagen ved tilberedning over bål
Måltids og madkultur
Måltider og smag “ Eleven kan etablere smags- og værdifulde måltider”
Igennem vejledninger og miniøvelser øver elever i hvordan “primitive” redskaber og udstyrsniveauer fortsat kan skabes værdifulde måltider
Måltider og smag “Eleven har viden om sammenhæng mellem smag, madglæde og livskvalitet”
Herunder udelivs og naturs betydning for livskvaliteten og nye madkundskabs færdigheder i det fri.
Indholdet kan ændres, hvis vejret kræver det og hvis der er andre forhold der skal tages hensyn til - Det vil være de samme temaer som arbejdes med.
For Madkundskab betyder det ligeledes at retter og ingredienser bliver tilrettet til hvad der kan skaffes og hvad der er bedst egnet til tilberedning over bål.Transport:
Gratis bus - I booker selv bussen igennem Hirtshals Turistfart. Kontakt Sanne Olsen på tlf. 9894 5144. Der kommer en bus og henter jer på skolen og kører jer retur igen.
OBS:
Indholdet kan ændres, hvis vejret kræver det og hvis der er andre forhold der skal tages hensyn til - Det vil være de samme teknikker og arbejdsformer som arbejdes med. For Madkundskab betyder det at retter og ingredienser bliver tilrettet til hvad der kan skaffes og hvad der er bedst egnet til tilberedning over bål ved den givne årstid.
At give eleverne mulighed for at arbejde eksperimenterende og undersøgende i naturen, uanset hvordan vejret arter sig. Forløbet skal understøtte og inspirere til udviklingen af udeundervisningen i de obligatoriske valgfag i 7. og 8. klasse.
For at eleverne oplever sammenhæng med hverdagen på skolen, vil der til dette forløb være tilknyttet noget at arbejde med før forløbet og ligeledes til efterbehandling.