Udsolgt

KICK: Selvforsvar & ju jitsu

Beskrivelse

Forbered jer på at blive udfordret og overrasket over kroppens funktioner, styrkesider og svagheder.

HVAD HANDLER AKTIVITETEN OM?
Selvforsvar & ju jitsu er en aktivitet der får smilet frem på læberne, samtidig med at det udfordrer - på en tryg øvebane.
Ju-jitsu er et traditionelt selvforsvarssystem, der udvikler den enkelte udøver mentalt og fysisk. Gennem træningen kommer du i bedre form, får en større selvsikkerhed, udvikler din selvdiciplin, lærer at forsvare dig selv og så er det samtidigt sjovt at træne Ju-jitsu. Vores træninger er en vekselvirkning mellem kardio, styrke og fleksebilitet, samt teknik træning.

HVEM HENVENDER AKTIVITETEN SIG TIL?
Klasser/hold fra ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune.
Selvforsvar & ju jitsu har den gode egenskab, at det er en mangfoldig aktivitet, at den er for ALLE uanset tidligere erfaring med sport!

HVAD KAN I FORVENTE?
Forløbet indledes med en sjov opvarmning som er tilpasset aktiviteten.
Gennem motiverende øvelser introduceres eleverne for øvelser og teknikker som udføres med en makker.

HVAD SKAL I MEDBRINGE?
Medbring noget tøj, som I kan bevæge jer i og vand. 

HVOR FINDER I OS?
Aalborg Selvforsvar & ju jitsu Klub har til huse i en gymnastiksal ved Vesterkærets Skole. I går ind ad hovedindgangen som vender ud mod Vestre Fjordvej. Her står instruktøren klar til at tage imod jer.
Kom i god tid, så I er klar til start på det angivne tidspunkt. Der er omklædningsfaciliteter på adressen.

HVEM KAN DU KONTAKTE VED SPØRGSMÅL?
Ved spørgsmål er I velkomne til at kontakte:
Erik B. Jensen: erikbudoshop [at] gmail [dot] com, 22531333

HVAD KOSTER FORLØBET?
Dette forløb koster 350 kr. for hele klassen (max. 30 elever). Aalborg Kommune finansierer de øvrige omkostninger.
Der sendes en samlet faktura til skolen omkring årets udløb - enten til det EAN nummer der oplyses ved tilmelding eller vha. en aftalekode indgået med din leder.

 

Formål

  • At klassen får en fælles oplevelse der kan styrke kendskabet til hinanden og dermed trivslen.
  • At eleverne introduceres for en aktivitet der er sjov og udfordrende.
  • At få pulsen op og grine sammen.
Sted
Aalborg Selvforsvar & ju jitsu
Skydebanevej 1
9000 Aalborg
Tilmelding
Tilmeldingsfrist
29.08.2024
Tilmelding