Gratis

Design og skab ”The Look”

Beskrivelse

På afdelingen for Frisør, Kosmetiker og Tandklinikassistent tilbyder vi et sjovt og kreativt valgfagsforløb. Der vil være rig mulighed for at fordybe sig i designprocesser, slippe fantasien løs og få afprøvet kreative idéer.

Vi har sammensat et forløb, hvor eleverne arbejder med kreativ idéskabelse frem mod et færdigt produkt. Målet er at kreere deres eget kreative ”look” på et øvelseshoved med udgangspunkt i et udvalgt tema. I designprocessen inddrages farvelære, formsans og arbejde med moodboards. Styling af hår, makeupeffekter og udsmykningselementer vil indgå i processen.

Afslutningsvis fotograferes resultaterne i vores ”Ring light” station, og klassens bedste resultat kåres.
Eleverne samarbejder i mindre grupper med de forskellige opgaver, og aktiviteterne vil hovedsageligt foregå i praksislokaler.

Forløbet understøtter faget håndværk og design og uddannelse og job. Tag praktisk tøj på. 

Mad:
Der er elevkantine, hvor du kan købe mad eller spise din medbragte madpakke. OBS: Der kan KUN betales med betalingskort og MobilePay - IKKE KONTANTER - i kantinen. 

Påklædning:
Klæd dig på efter faget, det er altid godt at have noget praktisk tøj på ude hos os. Hvis det er påkrævet med sikkerhedssko, får du det udleveret. 

Varighed:
6 timer 

Mødetid:
8.15-14.00 

Sted:

Rørdalsvej 10, 9000 Aalborg, bygning A, hvor I bliver hentet af vores faglærer 

Transport:
Gratis bus - I booker selv bussen igennem Hirtshals Turistfart. Kontakt Sanne Olsen på tlf. 9894 5144. Der kommer en bus og henter jer på skolen og kører jer retur igen. 

Formål

Omsætte teori til praksis. Ide fra hoved til hånd.

At få et overblik over de mange spændende uddannelser.

Sted
Tech College
Rørdalsvej 10
9000 Aalborg

Bygning A

Tilmelding