Grundskole
Gratis

Kugler og kegler - Kickstart bowling

Billede

Beskrivelse

Forløb over 3 besøg, i Løvvang Bowling Center, på 1,5 time pr. gang. 
Torsdag eller fredag formiddag kl. 9.30-11.00

Her får I: 

  • En introduktion til bowlingens univers med øvelser og opbygning til spillet
  • Introduktion til kugler, bane, olier, kast og teknikken bag et godt slag.
  • Undervisningen består af en fælles opstart hvor man finder den kugle der passer. De basale grundfærdigheder trænes. Sigtekornet finpudses. Vi ser hvad olien gør ved kuglen og på banen. Herefter skal eleverne lære banen, kuglen, strategien og teknikken at kende.
    De får også en indføring i bowlingens kultur og historie samt viden om hvordan, hvornår og hvor man kan dyrke det i sin fritid.
  • Afslutningsvis skal eleverne dyste mod hinanden på forskellig vis – og ikke kun om at lave strikes!
  • Vi har hyret en dygtig bowlingspiller ind og stiller op med frivillige fra foreningen til at stå klar til at tage imod jer og giver jer en indføring i anvendelse af centreret/udstyret.

    Forløbet her er for én klasse med max. 28 elever. Vi kommer til at spille på 5-6 baner i alt.

Historik og særkende
Bowling er en kastesport som kan spores helt tilbage til det gamle Ægypten, hvor fundet af fornemme malerier har vist at folk spillede en form for kastespil. Bowling kombinerer præcision, strategi og en smule held, hvilket gør det til en spændende udfordring for spillere i alle aldre. Uanset om du er en erfaren spiller eller er nybegynder, er der altid noget nyt at lære om denne sport.

Præmisser - Sikkerhed
Af sikkerhedsmæssige og praktiske årsager er følgende præmisser opstillet:

  • Elevernes fysiske formåen er ikke en præmis, vi kan sagtens stille op med hjælpemidler til at kunne spille.
  • En klasse skal have 1-2 aktive lærere/pædagoger med.
  • Hver undervisningsgang vil blive indledt med en gennemgang af reglerne for at være i centeret.
  • Klasserne er klar til undervisning fra starttidspunktet.

Forventninger til skolen

  • Eleverne og lærerne skal være omklædte og klar til undervisning ved lektionens opstart.
  • Der forventes 1-2 lærere/pædagoger pr. klasse/hold, som varetager det pædagogiske ansvar og som deltager aktivt i træningen.
  • Vi vil gerne dele erfaringer på tværs, hvorfor der i nogle tilfælde vil blive taget billeder eller videoer. Vi prøver så vidt det er muligt at sørge for at tage disse på afstand og uden close-ups.
  • Du er velkommen til at kontakte Løvvang Bowling Centers daglige leder Mathias Sørensen, forud for forløbsstart hvis du har spørgsmål, opmærksomhedspunkter eller særlige ønsker mso@lovvang.dk
  • Ved afbud bedes den daglige leder kontaktes på telefon eller mail hurtigst muligt 96 32 72 72.

Formål

  • At give du og din klasse en spændende start på et bowlingforløb og/eller en god oplevelse som kan medvirke til trivsel i klassen.
  • At eleverne får indblik i bowlingkulturen i autentiske omgivelser i Danmarks største bowlingcenter.
  • At eleverne oplever målrettet feedback på øvelserne og træningen.
  • At eleverne undervises med afsæt i Forenklede Fælles Mål, herunder udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur og afprøver bowling øvelser under instruktion af en professionel instruktør.

 

Praktisk information

Sted
Løvvang Bowling Center
Løvbakken 8
9400 Nørresundby
Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Idræt
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
17.03.2025 - 16.05.2025
Skjul detaljer

Når du booker et forløb fremgår kun datoen for første besøg - men I skal altså huske at notere ALLE TRE GANGE.
Alle besøgene foregår i tidsrummet 9.30 - 11.00. Kom så I er klar til start 9.30.

Forløb 1: 7/3, 14/3, 21/3

Forløb 2: 13/3, 20/3, 27/3

Forløb 3: 3/4, 10/4, 24/4 

Forløb 4: 4/4, 11/4, 24/4 

Forløb 5: 1/5, 8/5, 15/5

Forløb 6: 2/5, 9/5, 16/5

 

Varighed
4.5 timer
Skjul detaljer

3 x 90 minutter

Emneområde
Idræt og bevægelse
Faciliteter
Mulighed for at spise medbragt mad
Mulighed for toiletbesøg
Verdensmål
SDG
SDG

Tilmelding

Gratis

Informationer fra tilmeldingen videregives til aktøren/foreningen og benyttes alene i forbindelse med det aktuelle forløb.