Ishockeyskole 2025 - 2026
Beskrivelse
Bemærk dette er et forløb på 4 gange samt en Ishockeydag (+ forældrebesøgsdag)
LÆS vedhæftede materiale for at kende alle datoer - før I booker forløb.
Aalborg Kommunes forvaltning Børn og Unge, Aalborg Ishockey klub og Elitesport Aalborg fortsætter til skoleåret 2025-2026 for 6 klasser på 1. årgang.
Ishockeyskolen er et forløb med 6 aktivitetsdage med fire undervisningsgange, Ishockeydag og Forældrebesøgsdag i de unikke faciliteter i Gigantium Isarena.
På Ishockeydagen i Gigantium Isarena er der aktiviteter med ishockey, skøjtefodbold, legeområde, frugt, Ishockeyskolediplomer og pokal til alle deltagende klasser.
De deltagende klassers forældre inviteres via klasseforældrerådene til et besøg for at se, hvad børnene har lært.
Undervisningen varetages af ansat børneishockeyinstruktør fra Aalborg Ishockey Klub og der er ligeledes ressourcepersoner til at sikre hjælp i forbindelse med omklædning.
Alle elever får udleveret diplom for deltagelse på Ishockeyskole.
Ishockeyskolen afsluttes med en stor Ishockeydag i Gigantium Isarena. Fastlæggelse af datoer for afvikling af Ishockeydage kan eventuelt ændres afhængig af Aalborg Pirates’ kampe og landsholdsaktiviteter.
Dage og tidspunkter
Hver deltagende klasse besøger Ishockeyskolen på samme ugedag – jf. skema.
Tidsrammen for hvert besøg er:
kl. 10.00 Ankomst til Gigantium – Aalborg Ishockey Klubs omklædning i kælderetage
kl. 10.00 – 10.30 Omklædning og klargøring til ishockeyaktiviteter
kl. 10.30 – 11.15 Ishockeyaktiviteter
kl. 11.15 – 11.45 Omklædning, frugt og derefter afgang fra Gigantium
! BETINGELSER
- Deltagende klasser forpligter sig på deltagelse ALLE 4 gange og afsluttende Ishockeydag.
- Der kan deltage én klasse pr. modul og der SKAL minimum være 15 deltagende børn pr. klasse.
- For at sikre flest mulige forskellige skoler får mulighed for at deltage, kan skoler, der har deltaget med klasser på 0. årgang i skoleåret 2024-2025, IKKE booke ind på forløb på 1. årgang i skoleåret 2024-2025.
- Deltagende klasser skal som minimum have 2 voksne med til alle 4 besøg og gerne de samme voksne.
- Eleverne skal selv medbringe flyverdragt/varmt tøj og handsker.
- Det er i skoleåret 2025-2026 GRATIS at deltage på Ishockeyskolen.
Skolen skal selv sørge for transport til og fra undervisningen og Ishockeydag. - Der sendes en reminder til de tilmeldte skoler cirka 14 dage inden afviklingsdato.
Formål
Ishockeyskolens målsætning er at udvikle og gennemføre et kvalitetsidrætstilbud i ishockey og skøjteløb for elever på 1. årgang, hvor eleverne med udgangspunkt i leg og læring får mulighed for at stifte bekendtskab med ishockeysporten og kulturen.
Ved deltagelse på ishockeyskolen introduceres eleverne til ishockeysporten ved at:
- blive præsenteret for udstyr – skøjter, hjelm og stav
- lave forskellige fangelege med fokus på balance og koordinering
- prøve at færdes på isen med helt indledende skøjteløb med hjælp fra underviser og støtteredskaber
- afprøve forskellige småspil
Se desuden bud på læringsmål, kompetencemål og tegn på læring i vedhæftede materiale.
Praktisk information
Se flere detaljer
Max. én klasse per forløb
Se flere detaljer
4 x besøg á 1 time og 45 minutter
1 x Ishockeydag (afsæt i udgangspunktet hele dagen)
Samlet materiale inkl læringsmål
Tilmelding
Bemærk, at der i nedenstående tilmelding kun står anført den første dato og Ishockeydag.
ALLE FIRE datoer + dato for Ishockeydag står anført i vedhæftede materiale.