Fra Jord til Bord - endagsbesøg
Beskrivelse
Fra Jord til Bord - endagsbesøg i Halkær.
I Halkær har vi råvarerne lige udenfor døren. Madens vej fra jord til bord bliver ikke kortere, og så er det tilmed ØKOLOGISK. Faktisk er vi eksperter i økologi og bæredygtighed på Halkær Kro Mad & Kulturhus, og der venter eleverne en autentisk undervisning og sansebaserede oplevelse, når vores landmand og kok deler ud af deres viden og erfaringer inden for produktion af økologisk mad. Eleverne skal have hænderne i jorden, høste grøntsager fra vores køkkenhave og tilberede økologisk og bæredygtig mad over bål.
Programmet
- Dagen starter med en fælles introduktion til stedet og dagens program
- Er eleverne sultne kan de spise medbragt formiddagsmad
- Undervisning i køkkenhaven
- Madlavning i udekøkken
- Fællesspisning
- Oprydning og opsamling
- Tak for i dag
Forløbet er en del af et større projekt på Halkær Kro Mad & Kulturhus, der er støttet af Nordea-fonden fra 2023-2025. I kan derfor forvente at skulle give noget feedback, vi skal bruge til vores evaluering.
Nøgleord
- Madhåndværk
- Madglæde
- Økologi & bæredygtighed
- Årstidens råvarer - sæson
- Det fælles måltid
- Praktisk undervisning
Forberedelse
Før besøget
Vi sender en mail med programmet og praktiske oplysninger, så både I lærere, jeres elever og forældrene er klædt på til dagen.
Undervisningsmateriale
Før besøget sender vi noget undervisningsmateriale, I kan vælge at bruge både før og efter
besøget hos os. På den måde håber vi at strække værdien og oplevelsen til mere end blot
en dag i Halkær.
Formål
At eleverne stifter bekendtskab med madhåndværk og madglæde.
At give eleverne læring om biodiversitet og økosystemer.
At eleverne prøver kræfter med praktisk undervisning, hvor de kan være kreative.
At eleverne opnår kendskab til bæredygtig madlavning med henblik på blandt andet at undgå madspild.
Praktisk information
Se flere detaljer
Forløbet er gratis og inklusiv transport.
I booker selv bussen igennem Hirtshals Turistfart.
Kontakt Sanne Olsen på tlf. 9894 5144. Der kommer en bus og henter jer på skolen og kører jer retur igen.
Se flere detaljer
Forløbet starter klokken 09:00 og slutter kl. 13:00
Se flere detaljer
Der er mulighed for toiletbesøg.
Formiddagsmad, frokost og drikkedunk med vand skal medbringes
Undervisningen foregår udendørs
Tilmelding
Forløbet er gratis og inklusiv transport.
I booker selv bussen igennem Hirtshals Turistfart.
Kontakt Sanne Olsen på tlf. 9894 5144. Der kommer en bus og henter jer på skolen og kører jer retur igen.