Gratis

Få besøg af rollemodeller fra EUD/EUX

Beskrivelse

Skal dine elever snart vælge ungdomsuddannelse?

Erhvervsskolernes ElevOrgansisation tilbyder udskolingsklasser gratis besøg af rollemodeller fra erhvervsuddannelserne.

Med personlige fortællinger om deres vej til en erhvervsuddannelse og hverdagen som lærling, vil rollemodellerne udfordre elevernes uddannelsesvalg og bidrage til, at unge kan vælge uddannelse på et oplyst grundlag.
Vi har rollemodeller fra mange forskellige fag. Læs mere på https://vejentileud.dk/

Rollemodellerne har alle fået professionel træning i at holde oplæg og formidle deres historie. Rollemodellernes fælles budskab er, at en erhvervsuddannelse er en seriøs og attraktiv mulighed, som bør opfattes på lige fod med andre ungdomsuddannelser.

Rollemodellernes oplæg indeholder:

- En kort introduktion til EUD og EUX (efter behov)
- Rollemodellernes personlige fortællinger om deres vej til en erhvervsuddannelse og deres fag
- Dialog med eleverne om uddannelsesvalget
- EUD-spil med eleverne (kun på 90 minutters besøg)

Der kommer altid to rollemodeller fra forskellige fag og holder oplæg. Når du booker, kan du vælge oplæg på 45, 60 eller 90 minutter.

Et besøg på 90 minutter Indeholder:

- Kort introduktion til EUD og EUX
- Rollemodellernes personlige fortællinger
- 5 minutters pause
- EUD-spil: Gæt en uddannelse
- Q&A: Spørg mig om alt

Et besøg på 45 minutter indeholder:

- Kort introduktion til EUD og EUX
- Rollemodellernes personlige fortællinger
- Kort dialog om uddannelsesvalg

Aktiviteter

Det er vigtigt, at rollemodellerne kan gå i gang til den aftalte tid. Rollemodellerne møder derfor op på skolen 15 minutter før start.

Forberedelse

Det kan være en god ide at forberede eleverne på besøget. Forberedelse til besøget er en opfordring, men ikke et krav. Du kan finde inspiration i vores forberedelsesmateriale, som vi medsender både i bookingbekræftelsen og i påmindelsesmailen. Det kan også findes på vejentileud.dk.

Efterbehandling

Efter rollemodellernes besøg modtager du en e-mail, hvor du vil blive bedt om at evaluere besøget. Det tager 5-10 minutter.
Jeres evaluering er vigtig, så vi håber, at I vil dele jeres oplevelse med os.

Formål

Elevernes udbytte af besøget:
- Større viden om EUD og EUX
- Inspiration til at træffe uddannelsesvalg efter eget ønske og egne forudsætninger
- Indsigt i sammenhænge mellem en EUD/EUX og jobmuligheder
- Indsigt i sammenhænge mellem en EUD/EUX og muligheder for videreuddannelse

Tilmelding

Du skal booke et besøg af en rollemodel på hjemmesiden: vejentileud.dk

Du skal ved booking selv angive ønsket dato og tid for besøget, eller du kan bede os om at sende forslag.
Vi anbefaler, at man booker mindst to måneder før den ønskede dato for besøget.

Når din booking er godkendt, modtager du en bookingbekræftelse med nogle praktiske informationer om besøget. Læs den grundigt.
Kan vi ikke imødekomme den ønskede dato, kontakter vi dig.
Der går højst 5 hverdage, før du modtager svar på din booking.

Senest 1 uge før besøget modtager du en e-mail, hvor det fremgår hvilke to rollemodeller, der kommer og holder oplæg.

Tlf.nr. 25103017