Grundskole
Gratis

Besøg genbrugspladsen

Billede

Beskrivelse

Book et besøg og få en rundvisning på genbrugspladsen med hele klassen. Lær mere om de forskellige affaldstyper og hvad der efterfølgende sker med affaldet, når det forlader genbrugspladsen. Vi kommer ind på emner som affaldssortering, forbrænding, ressourceknaphed, miljøbelastning og hvordan man kan forebygge affald - differentieret efter klassetrin. Der er selvfølgelig også plads til de kommentarer og spørgsmål, som et kik ned i containerne giver anledning til hos eleverne. Besøget kan foregå på en af de fem genbrugspladser i kommunen.

 

Forberedelse

Eleverne på alle klassetrin kan med fordel finde informationer om de forskellige affaldstyper inden besøget på hjemmesiden www.affald.dk.

 

 

Efterbehandling

Find opgaver og aktiviteter på Aalborg Forsynings nye Undervisningsunivers her. Lav f.eks. Affaldsløbet.

 

Formål

At eleverne får kendskab til, hvor man miljørigtigt kan komme af med sit affald.

At eleverne får en forståelse for, hvad der sker med affald afleveret på genbrugspladsen.

At give eleverne læring om bæredygtighed i behandling af affald.

 

Praktisk information

Virksomhed
Sted
Ikke angivet
Skjul detaljer

Genbrugspladsen Over Kæret, Over Bækken 2, 9000 Aalborg

Genbrugspladsen Gandrup, Teglværksvej 13, 9362 Gandrup

Genbrugspladsen Nibe, Aalborgvej 55, 9240 Nibe

Genbrugspladsen Sundsholmen, Sundsholmen 20, 9400 Nørresundby

Genbrugspladsen Storvorde, Engvej 26, 9280 Storvorde

 

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Fag
Biologi
Fysik/kemi
Natur/teknologi
Pris
Gratis
Antal
28
Periode
Hele året
Skjul detaljer

Book besøget senest 2 uger før.

For at få mest ud af besøget er det vigtigt, at eleverne er påklædt efter vejret, da besøget udelukkende foregår udendørs.

 

Varighed
1 time
Skjul detaljer

Besøget starter kl. 10 på alle pladser undtagen på genbrugspladsen Sundsholmen i Nørresundby. Her starter besøget kl. 9. 

 

Emneområde
Naturvidenskab
Tværfaglige tilbud
Faciliteter
Mulighed for toiletbesøg
Verdensmål
SDG

Tilmelding

Gratis

Tilmelding kan ske på nedenstående link, hvor ledige tider findes. Vær obs på modtagelse af elektronisk bekræftelse før booking er gået igennem.

Du vil i god tid før besøget blive kontaktet af underviseren for endelige bekræftelse og evt. aftale om nærmere omstændigheder ved besøget.