Eleverne kommer og afprøver praktiske arbejdsopgaver, som vi laver her på TV2 Nord. De praktiske opgaver skal afspejle de jobfunktioner, vi har på TV2 Nord – fx prøve at stå i studie og oplæse nyheder, lave SoMe-video, skrive en artikel, stå foran og bagved kamera. Afslutningsvist vil der være rundvisning i tre mindre grupper.
Det er et krav, at eleverne er i gang med noget fagligt relevant ifm. deres besøg – det kan fx være noget samfundsrelateret, journalistik, foto eller andet. Det er afgørende for os. Forinden besøget skal vi vide, hvad eleverne gerne vil vide noget om/hvad de er i gang med at lære om, så vi kan tilrettelægge indholdet herud fra.
Vi forestiller os, at det er tre af vores praktikanter, der kommer til at stå for programmet – det vil være en FTP-elev (film- og Tv-produktion), der kan fortælle om foto, og vise kamera mm., en journalistpraktikant der vil fortælle om dét at være livereporter og en journalistpraktikant til at fortælle om dét at være digital journalist, herunder alt vedrørende SoMe
Forløbet starter kl. 09 og slutter kl. 12.
Der må meget gerne være forberedt spørgsmål til os fra eleverne forinden besøget