Grundskole
Udsolgt

Arkæolog for en dag

Billede

Beskrivelse

Vi tilbyder et spændende arkæologisk forløb, hvor eleverne får mulighed for at grave, finde og lære om fortiden – som ægte arkæologer! Forløbet foregår på den spændende og aktuelle udgravning ved Vaarst. Oplev arkæologernes arbejde på tæt hold og lad eleverne prøve kræfter med udgravning af fortidige genstande.

Forløbet inkluderer:
🔍 Grav dit eget affaldshul.

Eleverne lærer at grave et affaldshul og opdage genstande som flint, keramik og måske porcelæn, mens de får indsigt i, hvordan arkæologer arbejder med jordlag og tidsperioder.
🧳 Genstande og udgravningsforståelse.

Med historiske genstande i hænderne lærer eleverne om forskellige tidsperioder, og hvordan arkæologer opdeler og daterer fund.
💎 Våd- eller tørsolding.
Eleverne får lov til at sortere jord og finde spændende genstande som knogler og keramik, der fortæller historier om fortidens liv.
⚒️ Metaldetektor og Danefæs lov.

Eleverne får mulighed for at bruge en metaldetektor og gå på jagt efter gamle metalgenstande. Vi tager en snak med eleverne om danefæ, kulturarv og vigtigheden af indsamling af genstande til museerne.

Hvorfor vælge dette forløb?

Det er en fantastisk mulighed for at kombinere praktisk læring med historieundervisning på en måde, der engagerer og motiverer eleverne. Forløbet er designet til at give eleverne en konkret forståelse af arkæologi og kildeforståelse samtidig med, at de udvikler deres samarbejdsevner og nysgerrighed.

Tilmeld din klasse nu og lad dem blive arkæologer for en dag!

Kompetenceområde: Kronologi og sammenhæng, kildearbejde
Læringsmål: Kildeanalyse, historiske spor, livsgrundlag og produktion. 

 

Formål

Eleverne kan bruge historiske spor i lokalområdet til at forstå fortiden. Gennem udgravningen lærer eleverne at finde og tolke spor i jorden, som eksempelvis genstande og jordlag, for at få indsigt i, hvordan mennesker levede for mange tusinde år siden. Eleverne lærer også enkle metoder til at vurdere, hvad fundene fortæller om historien.

Praktisk information

Udbyder
Sted
Vaarstvej 180
9260 Gistrup
Skjul detaljer

Transport

Gratis bus. I booker selv bussen igennem Hirtshals Turistfart. Kontakt Sanne Olsen på tlf. 9894 5144. Der kommer en bus og henter jer på skolen og kører jer retur igen.

Forløbstype
Forløb med formidler
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Historie
Pris
Gratis
Antal
25
Periode
Hele året
Varighed
4 timer
Emneområde
Kulturhistorie og tro

Tilmelding

Gratis