Air Transport Wing - 3-dages tur
Beskrivelse
3 dage hos Air Transport Wing (ATW)
Kom ud af din comfortzone og test dine samarbejdsevner af på dette fantastiske virksomhedsbesøg.
Inden du booker, er det meget vigtigt, at du læser nedenstående!
Når du tilmelder dig, bedes du venligst skrive, hvilken uge, I ønsker og med et cirka antal drenge og piger, da der er begrænset pladser. Tilmelding sendes til erhvervsplaymaker, Thomas Overgaard.
Hvad går det ud på?
Air Transport Wing udfører forskellige missioner for statsministeren og kongefamilien rundt i verden i deres Challenger-fly. Derudover flyver de nødhjælp og elitesoldater ud i verden i deres Herkules-fly.
Eleverne får et indblik i ATW som arbejdsplads, samt hvilke spændende jobmuligheder, der er. De får kampuniform på, skal aflevere deres mobiltelefoner og kommer sent i seng og tidligt op. Eleverne kommer rundt på hele Flyvestation Aalborg og oplever de forskellige afdelinger, de skal lave samarbejdsøvelser, gruppearbejde, pakke nødhjælpspakker, prøve at klare den fysiske militærtest og meget mere.
Besøget er tre dage fra mandag til onsdag. Eleverne skal overnatte på Flyvestation Aalborg og kommer således ikke hjem at sove. Forløbet er gratis og al forplejning er med. Eleverne skal selv komme ud til ATW, hvor de bliver hentet i hovedvagten. Her skal de ligeledes hentes.
Bookning
Eleverne skal være interesseret, have lyst, være engageret og være "fit-for-fight". Så kan vi til gengæld love, at de får sig en spændende oplevelse for livet. Det er et krav, at der er minimum én lærer med alle dage og overnatter de to nætter.
Tid
Uge 4 i 2026
Mandag, tirsdag og onsdag
19., 20. og 21. januar
Uge 9 i 2026
Mandag, tirsdag og onsdag.
23., 24., og 25. februar
Fysisk aktivitet
Der vil være fysisk aktivitet alle tre dage. Ikke ment sådan at alle skal være ”eliteløber”, da ATW er helt klar over, at eleverne kommer på mange forskellige niveauer. Det er ATW helt vant til.
Men det er VIGTIGT, at alle elever kan være med på lige fod til alle øvelserne, og derfor er det vigtigt, at eleverne ikke møder op med ”skavanker” som dårligt hjerte, astma, nedsat lungekapacitet, fibersprængninger, forstuvet fod, eller lige har haft benet i gips etc., der gør, at de ikke kan være med i programmet.
Navne og CPR-numre
Skal efterfølgende sendes til ATW. I får besked om hvornår og hvordan.
Målgruppe
9. årgang (OBS. eleverne skal så vidt muligt være fordelt ligeligt mellem drenge og piger) (MAX. 1 klasse pr. skole)
Bookning
Send mail til erhvervsplaymaker, Thomas Overgaard, på erhvervsplaymaker@aalborg.dk. Erhvervsplaymaker fordeler pladserne, så det går bedst op i forhold fordeling af skoler, klasser, drenge og piger.
Skolen varetager følgende:
Selve forløbet er gratis.
Skolen afholder udgiften for transport til og fra virksomheden.
Skolen kan vælge at stille med minimum én voksen i hele forløbet eller sende eleverne afsted alene. Air Transport Wing kan godt håndtere dem.
De voksne deltager aktivt i forløbet samt hjælper med transport til og fra skolen.
Efter tilmeldinger fra de interesserede skoler samles alle datoer for at se, hvilke muligheder der går bedst op.
Når de endelige skoler er udpeget, sender vi en mail ud til samtlige tilmeldte skoler. Både til dem der er med, og dem der ikke er.
Formål
Formålet med forløbet er, at eleverne får et indblik i ATW som arbejdsplads, og de spændende uddannelser og jobmuligheder der er.
Praktisk information
Se flere detaljer
Fordelingen er 38 drenge og 38 piger. Helst så ligeligt fordelt mellem drenge og piger som muligt.
Tilmelding
Tilmelding skal til erhvervsplaymaker