Gratis

Aalborg Sæbekasse Race 2025

Beskrivelse

Så er vi klar med Aalborg Sæbekasse Race. 
 

Alle deltagende skoler får et samlesæt til en standard sæbekassebil. Hver klasse får 1 bil pr. 4-5 elever, så alle elever i klassen deltager. Det er nu elevernes opgave at modificere bilen som man vil. 

Opgaven er tænkt tværfagligt, så eleverne kan bruge kompetencer indenfor dansk, matematik, fysik, håndværk & design og 3D printning. Der er frit slag for design, dog må der ikke monteres en motor. Tanken er at der arbejdes med træ og metal; der kan 3D printes komponenter; syes puder og bilen kan udsmykkes i et flot design. Det vil sige, at eleverne kan bidrage med mange forskellige interesser og kompetencer ind i projektet. 

Erhvervslivet
Kobles på ved at tilknytte en lokal tømrer og en lærling på hver skole, som hjælper eleverne med at tegne, save, hamre og skrue. Så kan vores elever få en fornemmelse for tømrerfaget, uddannelsen og jobbet som tømrer. Derudover kan elever tale med en lærling, altså ung-til-ung relationen.

Racet
Køres som en stafet, så alle elever kommer til både at sidde i bilen og skubbe bilen. Så der skal byttes fører/løber undervejs. 

Sted
Aalborg Racing Arena (Aalborg Travbane)

Finalen
Afvikles den 6. maj.
Her afvikles racet i grupper og vi kårer den flotteste bil – både håndværksmæssigt og design.
Mere om dagen og regler tilgår efter tilmelding.

Anbefaling til forløbet
Vi anbefaler at man går i gang i efteråret. Så er der tid til at tegne, designe, bygge og afprøve bilen.

Introdag for lærere. Den 30. september kl. 08.00-12.00. Sted: Børn og Unge, Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby, lok. 1.3. 
Vi inviterer til en introdag, hvor vi fortæller i detaljer om projektet og giver gode råd og input. Samt general dialog om praksisfaglighed og håndværk og design og det nye "AAlskills". Der er morgenbrød og sandwich to-go.

Materialer 
Materialer til standardbilen tilgår efter aftale eller mellem uge 40 og 44.

Formål

·    At øge interessen for håndværk og design, matematik, teknologi og naturvidenskab og opmuntre elever til at blive fremtidens håndværkere og ingeniører
·    At eleverne styrker deres viden om erhvervsuddannelser
.     At eleverne kan anvende og arbejde mellem teori og praksis

Undervisningsmateriale

Der leveres et komplet samlesæt til en sæbekassebil. Regelsæt tilgår efter tilmelding.

Tilmelding