"Den Hvide verden" - hospitalspraktik i uge 4
Beskrivelse
Aalborg universitetshospital har tradition for at modtage erhvervspraktikanter i forskellige dele af de fagområder, som er beskæftiget ved hospitalet. Det er en prioriteret opgave for hospitalet, da vi vægter højt at være med til at understøtte jeres muligheder for at vælge rigtigt i fremtiden for netop jeres karrierevej. Derfor vil vi gerne give jer så bredt et indblik i hverdagen på et hospital så muligt, så jeres fremtidige valg af uddannelse kan foregå på så reflekteret et grundlag som muligt.
Du kan ansøge om en ekstra praktikuge i uge 48, efter aftale med dine forældre og skole, hvor du kan opleve “Den Hvide Verden” i en hospitalspraktik. Ligger din klasses praktik i uge 48 kan du selvfølgelig også ansøge om en plads.
Ugeplanen for Hospitalspraktikken ser således ud:
- Dag 1: Velkomst og fælles introduktionsdag
- Dag 2 – 5: Praktikforløb med fire forskellige faggrupper – du får mulighed for at vælge mellem 16 forskellige forløb.
- Dag 5: Afslutning og evaluering – 1 time om eftermiddagen
Læs mere om Hospitalspraktik i uge 48 – “Den Hvide Verden”
Formål
At I får et bredt indtryk af, hvordan hverdagen på et hospital fungerer og dermed også hvordan det kan være at arbejde indenfor sundhedsvæsenet.
Praktisk information
Det er UU-Aalborg, der har dialogen med Aalborg Universitetshospital.
Ansøgning
Ansøgning om praktikplads ved "Den Hvide verden" skal ske gennem UU Aalborg - se på følgende link:
Ansøgningsfrist er d. 1. september.