KICK: Jumping Fitness

Beskrivelse

Er I klar til at hoppe jer glade og svedige? Vi inviterer jer til en sjov og intens aktivitet, der ikke kun får pulsen op, men også giver jer en god omgang latterkramper!

HVAD HANDLER AKTIVITETEN OM?
Vi skal prøve kræfter med Jumping Fitness - en motionsform, der kombinerer sjov, intensitet og skånsomhed for leddene.
Når musikken spiller, og vi hopper på trampolinerne, kan I være sikre på en energisk og underholdende træning med sved på panden.

HVEM HENVENDER AKTIVITETEN SIG TIL?
Klasser/hold fra ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune.
Jumping Fitness har den styrke, at det er en individuel og skånsom træningsform - og at den er for ALLE uanset højde, drøjde eller tidligere erfaring med sport!

HVAD KAN I FORVENTE?
I kan forvente en sjov og udfordrende eftermiddag, hvor der både er plads til at give den fuld gas og tage det stille og roligt.

HVAD SKAL I MEDBRINGE?
Ifør jer tøj og indendørs sko til bevægelse samt drikkedunk og håndklæde.
Der er omklædningsfaciliteter i SKANSEN Idrætscenter - spørg gerne i receptionen.

HVOR FINDER I OS?
Aalborg Firmaidræts jumping fitness finder sted i SKANSEN, Lerumbakken 11, 9400 Nørresundby
Vi ses i SKANSEN Idrætscenter, hvor vi mødes i forhallen ved hovedindgangen 10 minutter før aktivitetsstart - omklædt og klar.

HVEM KAN DU KONTAKTE VED SPØRGSMÅL?
Ved spørgsmål er I velkomne til at kontakte:
Anne Louise Vanggaard, 52190605 , al [at] aalborgfirmaidraet [dot] dk
Instruktøren kan kontaktes via de angivne kontaktoplysninger - dette er du velkommen til at gøre på forhånd, så I får mulighed for at forventningsafstemme.

 

HVAD KOSTER FORLØBET?
Dette forløb koster 250 kr. for hele klassen (max. 30 elever). Aalborg Kommune finansierer de øvrige omkostninger.
Der sendes en samlet faktura til skolen omkring årets udløb - enten til det EAN nummer der oplyses ved tilmelding eller vha. en aftalekode indgået med din leder.

Formål

  • At klassen får en fælles oplevelse der kan styrke kendskabet til hinanden og dermed trivslen.
  • At eleverne introduceres for en aktivitet der er sjov og udfordrende.
  • At få pulsen op og grine sammen.
Sted
SKANSEN
Lerumbakken 11
9400 Nørresundby

Vi mødes ved hovedindgangen. 

Tilmelding
Tilmeldingsfrist
23.08.2024
Tilmelding