Som en del af IDRÆTSMØDET har du nu mulighed for at tage dine elever/kursister med i Kildeparken den 2. maj - hvor I vil blive præsenteret for fem fede aktiviteter.
På dagen vil I blive præsenteret for fem fede aktiviteter/idrætter instrueret af dygtige trænere fra foreninger eller idrætsforbund.
Eksempelvis; amerikansk fodbold, yoga, floorball, ultimate fitness, klatring, jumping fitness m.fl.
Alle aktiviteter/idrætter tager udgangspunkt i involverende foreningsaktiviteter målrettet unge og foreståes af motiverende instruktører.
FORMÅL OG FORM
Vi vil gerne skabe rammerne for, at du og dine elever/kursister kan få inspiration til en aktiv og varieret skoledag. Samtidig skal dagen gerne give eleverne/kursisterne mulighed for at prøve nye og sjove ting sammen, hvilket kan bidrage til fællesskab, forståelse og dermed trivsel i klassen.
Derforuden er det målet, at eleverne/kursisterne får indtryk af de mangfoldige muligheder der findes for en aktiv fritid og fællesskaber der findes i kommunens forenings- og fritidsliv.
Vi vil med dette tilbud lægge vægt på såkaldt "hands-on inspiration", hvor elever/kursister deltager sammen med den/de lærer(e), som er knyttet til klassen og hvor I får ideer til, hvordan I kan arbejde med aktiviteterne i idrætsundervisningen og/eller skoledagen generelt.
Tidsprogram for dagen *
09.00 Info og fælles opvarmning med Stine Rex
09.30 Workshop 1
10.05 Workshop 2
10.35 Pause
11.00 Workshop 3
11.35 Workshop 4
12.10 Frokost
12.50 Workshop 5
13.30 Farvel og tak for idag :)
* De tages forbehold for ændringer
VIGTIG INFO
Flere aktiviteter
Som en del af IDRÆTSMØDET vil Kildeparken være fyldt op med gratis aktiviteter også i fritiden - og ALLE er velkomne!
2.-4. maj klokken 16.00 - 21.00
Studier viser at de som er aktive i meningsfulde fællesskaber trives bedre. Du kan som et led i efterbehandlingen "agere ambassadør" for at dine elever/kursister engagerer sig i aktive og meningsfulde fællesskaber - herunder forenings-/fritidslivet.
Har du elever/kurisiter som vil have gavn af at blive præsenteret for nye fritidsaktiviteter, kan de deltage i det nye fritidstilbud "Try Out" i september til november.
Her kan alle med studiekort deltage i mere end 20 forskellige foreningsaktiviteter for nye/nybegyndere uden at betale en krone. Info følger.
Du kan til enhver tid få et overblik over alle kommunens foreninger her.
At underviserne får inspiration til at arbejde med besvægelse/aktivitet i idrætsundervisningen/skoledagen.
At eleverne/kursisterne stifter bekendtskab med foreninger/idrætsforbund og inspireres til at vælge fritidsaktivitet.
At eleverne/kursisterne får en sjov og anderledes oplevelse der kan bidrage til trivsel i klassen.