BEMÆRK. Det er en workshop for undervisere. (IKKE elever)
Workshoppen starter med en rundvisning, hvor I ser, hvordan Råt&Godt bruger genbrugsbyggematerialer i deres produktion og tænker bæredygtighed ind i alle aspekter. Efter en inspirationstur rundt i remisen, dannes der hold, som skal være kreative og konkurrere i værkstedet med hjælp fra Råt&Godts personale.
Med samme materialeudvalg skal holdene idéudvikle, bygge og samle produkter. Med fokus på optimering af materialerne og minimering af spild, fremstiller deltagerne forskellige spændende produkter.
Produkterne præsenteres og prissættes slutteligt af de øvrige deltagere, hvorefter der kåres et vinderhold. Det er altid sjovt at se, hvordan opgaven gribes an, hvordan der samarbejdes, hvor forskelligt, der tænkes med den samme mængde materialer, og hvordan der prissættes efterfølgende.
Hvert hold må tage deres produkter med hjem.
OBS. Der er 16 pladser pr. dato. Der er ingen begrænsninger pr. skole.
At blive klogere på praksisfaglighed og håndværk og design
At omsætte teori til praksis
At samarbejde
At kunne få eget projekt med hjem
At kunne udvikle, bygge og samle produkter