Kære skoler
Vi har i Aalborg Kommune fået et eksklusivt tilbud om at deltage i et online arrangement mellem idrætslærere og en række af DIF’s idrætter.
På mødet vil I/jeres idrætslærere blive præsenteret for de aktuelle tilbud og muligheder for samarbejder, der er i netop vores kommune. I vil blive mødt af en række forskellige idrætter, som har koncepter, kurser og undervisningsmaterialer, der taler direkte ind i jeres skole. Formålet er at skabe overblik over mulighederne og relationerne til de aktuelle idrætter, så det fremadrettet bliver lettere at trække på deres kompetencer og koncepter i jeres arbejde med idræt og bevægelse.
Den online speed date finder sted: torsdag d. 31. marts kl. 14.30-16.30.
Mødet er målrettet jeres idrætslærere og eventuelle idrætskoordinatorer. Fra kommunens side deltager Foreningsplaymaker Sanne Fremlev, så vi i fællesskab kan arbejde for at styrke relationerne omkring Åben Skole.
Vi håber, at en eller flere af jeres idrætslærere har tid og lyst til at deltage!
Hvis ja, bedes I tilmelde jer nederst på siden senest d. 1. marts, hvorefter de aktuelle lærere vil modtage link til online deltagelse.
Såfremt I har faglige spørgsmål til arrangementet, kan I kontakte Liselotte Byrnak fra DIF på lby [at] dif [dot] dk eller 22634561.
Vidste du… at 29 forbund har kvalificerede tilbud, der kan bidrage med inspiration til mere og anderledes idræt?
Se alle tilbuddene i kataloget; ”Idræt i skolen” som kan downloades her: https://www.dif.dk/radgivning-og-stotte/mere-idraet-i-folkeskolen/aben-skole
… og at der er oprettet en facebookgruppe målrettet idrætslærere, der er interesseret i ny inspiration og viden om idrætterne? Bliv medlem HER
Du kan hente invitationen som PDF HER