Vil du opnå mere viden om hvad der motiverer dine unge elever til mere aktivitet? Søger du inspiration til at styrke trivsel og læringsparathed i klassen? Eller vil du gerne have en dybere forståelse af kropslig dannelse - som en forudsætning for menneskets udvikling?
Så er dette et tilbud du ikke må gå glip af.
Vi sørger for en hel konferencedag, skræddersyet til dig, på IDRÆTSMØDET i Aalborg Kongres og Kulturcenter.
Du møder ind til en spændende dag med masser af viden og inspiration om hvordan uddannelsesinstitutioner og fritidsliv/foreninger - kan hjælpe nutidens- og fremtidens unge til et afbalanceret liv med fællesskab, glæde og generel trivsel.
Deltagelsen er gratis for undervisere og pæd. personale på ungdomsuddannelser i Aalborg Kommune, dersom Aalborg Kommune prioriterer unges trivsel, og ønsker at udbrede viden der kan bidrage til en generelt bedre mental sundhed blandt unge. Til gengæld forventes af dig, at du deltager aktivt og bruger din viden i praksis.
Du vil blandt andet få viden om:
- Kropslig dannelse, hvorfor er det vigtigt på en uddannelsesinstitution?
- Motivation, og en let omsættelig forståelsesramme heraf.
- ABC for mental sundhed, hvad skal der til før du og dine elever trives?
- Best practise, herunder:
En skoleleders beretning om hvordan de arbejder systematisk med at eleverne er aktive i fritiden - og hvad de får ud af det.
En undervisers beretning om hvordan nogle af redskaberne fra idrætten kan bruges som didaktiske greb mod trivsel og personlig udvikling.
I ugen op til konferencedagen modtager du et program med tider, lokaler samt praktisk information.
Har du spørgsmål kan du kontakte os på; sanne [dot] fremlev [at] aalborg [dot] dk
Der vil være gratis forplejning på dagen, herunder formiddagskaffe, frokostbuffet og eftermiddagssnacks.