Har du og dine elever også lyst til en spændende oplevelse som kan kombineres med både dannelsesmål og trivselsmål + FFM for idræt, så er dette et tilbud for jer. I dette forløb får I 2 x 2 timer i den nyrenoverede og tilpassede springhal "Stadionhal 3" på Annebergvej i Aalborg.
En erfaren instruktør står klar til at tage imod jer på de to datoer i booker og - give jer en indføring i anvendelse af hallen/redskaberne.
Redskabsgymnastik - også kaldet idrætsgymnastik - er en idræt der i høj grad styrker basale og motoriske færdigheder såsom balance, smidighed, reaktionsevne, koordination og styrke.
Færdigheder der er almendannende og kan anvendes i mange aspekter.
Overordnet
- Forløbet varetages af Aalborg Idrætsgymnastik og består af 2 besøg á 2 timer i Stadionhal 3 (gymnastikhal)
- Alle forløb finder sted mandage eller onsdage inden for en 8- dages periode i tidsrummet 12.00 - 14.00.
- Forløbene foregår i Stadionhal 3, Annebergvej 48, 9000 Aalborg.
- Eleverne introduceres til øvelser indenfor disciplinerne gulv, hest, barre, ringe, reck og bom og får en indføring i gymnastikkens kultur og historie samt viden om hvor man kan dyrke det i sin fritid.
- Undervisningen varetages af professionel gymnastikinstruktør med flere års erfaring i undervisning af børn
NB: Der kan max bookes én klasse med max. 30 elever ind på dette forløb. Dog vil der udbydes 2 forløb til samme dage.
Præmisser - Sikkerhed
Af sikkerhedsmæssige og praktiske årsager er følgende præmisser opstillet:
- Eleverne forventes at kunne udføre grundlæggende gymnastiske bevægelser og have et grundlæggende kendskab til redskaber.
- En klasse skal have 1-2 aktive og omklædte lærere/pædagoger med. Lærer/pædagoger forventes at deltage aktivt særligt ved stationer med modtagning. (Insturktøren klæder jer på)
- Hver undervisningsgang i Stadionhallen vil blive indledt med en gennemgang af reglerne for at være i hallen.
- Klasserne er klar til undervisning fra starttidspunktet.
Forventninger til skolen
- Eleverne og lærerne skal være omklædte og klar til undervisning klokken 12.00.
- Der forventes 1-2 lærer/pædagog per klasse/hold, som varetager det pædagogiske ansvar og som deltager aktivt i træningen.
- Vi vil gerne dele erfaringer på tværs, hvorfor der i nogle tilfælde kan deltage en fotograf/journalist. (I så fald bliver I spurgt først)
- Du er velkommen til at kontakte instruktøren Maria, forud for forløbsstart hvis du har spørgsmål, opmærksomhedspunkter eller særlige ønsker. projektleder [at] aig-aalborg [dot] dk
- Ved afbud bedes instruktøren kontaktes på telefon eller mail hurtigst muligt. Telefonnummer: 2533 8063
- Husk at booke transport ved NT i god tid. :)
Oversigt over forløbsdatoerne:
Alle forløb består af 2 datoer og finder aktiviteten sted i tidsrummet 12.00 - 14.00
Når du booker en dato nederst på siden - booker du derfor et forløb bestående af de to gange skitseret herunder:
- Forløb 1: 6. marts & 13. marts
- Forløb 2: 6. marts & 13. marts
- Forløb 3: 15. marts & 22. marts
- Forløb 4: 15. marts & 22. marts
- Forløb 5: 20. marts & 27. marts
- Forløb 6: 20. marts & 27. marts
- Forløb 7: 29. marts & 12. april
- Forløb 8: 29. marts & 12. april
- Forløb 9: 17. april & 24. april
- Forløb 10: 17. april & 24. april
- Forløb 11: 19. april & 26. april
- Forløb 12: 19. april & 26. april