Udsolgt

Skolens Pirater - lær at fægte som en pirat

Fægtere

Beskrivelse

Har dine elever en Jack Sparrow i maven? Det kan du og Aalborg Fægteklub hjælpe dem med at finde svaret på.

Forløbet består af 2 x 90 minutter fægteundervisning for 2 klasser/hold – og det foregår på skolen. Det vil sige, at hvert forløb er for 2 hold/klasser, hvor hold 1 har de første 90 minutter og hold 2 de efterfølgende 90 minutter. Forløbene foregår i udgangspunktet samme dag – 2 uger i træk. 

Undervisningen varetages af én af Aalborg Fægteklubs dygtige og passionerede trænere.

I kan forvente en undervisning med masser af kropslig læring. Derforuden indgår eleverne i andre relationer end de vanlige og kommer til at se nye sider af sig selv og hinanden, som kan bidrage til trivslen i klassen.

Fægteundervisningen ligner den, eleverne ville møde i Aalborg Fægteklub – bortset fra at der på skolen anvendes plastvåben. Det lyder måske lidt kedeligt - men der skal nok komme sved på panden og gang i både krop og stemmebånd.

Under opvarmningen bliver eleverne udfordret på deres motorik, hvorefter instruktøren gennemgår grundtrinnene i fægtning, herunder hvordan man går og står. Så bliver de klædt i fægteudstyret og lærer de enkle sikkerhedsregler. Og så er det ellers tid til fægtning – i ægte piratstil.
 

Foreningens opgaver:
• Planlægning og afvikling af undervisningens indhold.
• Våben, vest og maske til alle elever. 
• Kontakter skolen senest en uge før første undervisningsgang.

Skolens opgaver:
• Læreren har det pædagogiske ansvar.
• Læreren tager en aktiv rolle i undervisningen og hjælper instruktøren med at dømme kampene – det tager heldigvis kort tid at lære de basale regler for fægtning.
• Et egnet lokale (f.eks. gymnastiksal, multirum eller lignende).
• Den didaktiske del af undervisningen.
• Eleverne er omklædt til starttidspunktet og informeret om, hvad der skal ske (iflg. aftale med instruktøren).
• Skal forløbet trække paralleller til andre fag, er det vigtigt, at læreren aftaler nærmere med instruktøren minimum en uge før første undervisningsgang.

Se meget mere om fægtning på www.aalborgfaegteklub.dk 

HUSK: Alle skal medbringe T-shirt, lange træningsbukser og indendørs sportssko.
 

Forberedelse

Tidsrummene for aktiviteten er rimelig fleksible, hvorfor I i kommentarfeltet bedes skrive jeres ønske til tidsrum for begge klasser (indenfor 8.30 - 15.00)
Gerne således: Hold A: klokken ?? -?? og Hold B: klokken ?? - ?? (Der skal være indregnet 15-20 minutters pause mellem holdene - til rengøring af udstyr)
 

  • Forløb 1) Tirsdag den 20. oktober og tirsdag den 27. oktober 
  • Forløb 2) Onsdag den 28. oktober og onsdag den 4. november
  • Forløb 3) Torsdag den 5. november og torsdag den 12. november
  • Forløb 4) Mandag den 9. november og mandag den 16. november
  • Forløb 5) Onsdag den 11. november og onsdag den 18. november
  • Forløb 6) Fredag den 20. november og fredag den 27. november
  • Forløb 7) Tirsdag den 24. november og ONSDAG den 2. december

 

Nederst på siden kan du booke dit forløb. Du kan vælge forløb udfra første dato på forløbet. Dvs. Forløb 4) hedder 9. november 2020. HUSK venligst at notere begge daoter dersom I i bookingsystemet kun får den første dato :)

Formål

Eleverne får indblik i en idrætsgren som ikke mange har stiftet bekendtskab med.
Eleverne trænes i at kommunikere på engelsk og/eller være opmærksomme på instruktøren.
Eleverne oplever hurtig og tydelig progression i mestringen
Fokus på kropslig koordination, balance og kropsspænding.

 

Tilmelding