Udsolgt

Logistikspil - Port of Aalborg

Beskrivelse

Rundvisning og Logistik Spil ved Port of Aalborg

Temadag ved Port of Aalborg med rundvisning og Logistik Spil!  (HUSK, at downloade materiale til forberedelse)
Med henblik på emnerne samfundsfag, geografi, matematik og innovation/entreprenørskab får elever fra 6.-8. klasser mulighed for at opleve en af Nordjyllands største virksomheder og personerne bag denne.

Rundvisningen byder på oplæg om virksomheden Port of Aalborg A/S, gåtur rundt på havneområdet og læring gennem havnens eget Logistik Spil.
Port of Aalborg byder indenfor i hovedkontoret, hvor eleverne vil blive introduceret til havnens farverige fortid og fremtid, og dens mange muligheder. De unge folkeskoleelever vil ikke kun få indblik i vigtigheden af transport for vores samfund, men også hvilken betydning havnen har for beboerne i Aalborg og hele Nordjylland. 

Gennem havnens Logistik Spil lærer eleverne om transport, produktion og logistik, når eleverne i grupper skal lege speditør og producent. Eleverne skal bruge både hænder og hoved, men ikke mindst samarbejde med hinanden. Eleverne vil lære den fundamentale betydning for og afhængighed af en produktiv havn. 

Programmet varer ca. 4,5 time med oplæg, gåtur på området og Logistik Spil. Ønskes en kortere rundvisning (2 timer) kun med oplæg og gåtur på området kan det arrangeres. 
Undervisningsmateriale fremsendes efter tilmelding.
Selve forløbet er gratis for skolen, men skolen varetager selv følgende:
-    Afholder udgiften for transport til og fra Port of Aalborg
-    Eleverne skal medbring smartphones eller tablet
-    Lærerne deltager aktivt i forløbet samt hjælper med transport til og fra skolen
-    Forberede deltagelse før besøget. Arbejde med fremsendte forberedelsesmateriale
-    Klassen skal være klar præcis kl. 09:00 på Port of Aalborg, Langerak 19, 9220 Aalborg Øst
-    Særlige behov: I løbet af rundvisningen serverer havnen sodavand og pizzasnegle (m. kalkunkød). Hvis der er særlige behov, er det vigtigt, rundviseren får besked minimum to uger før besøget. Kontakt: ene@portofaalborg.com

Sikkerhed
-    Området omkring havnen er et lukket område for uvedkommende og er naturligvis aktivt med megen forskellig trafik. Det er derfor vigtigt, at både elever og lærere er meget opmærksomme på turen til og fra Port of Aalborg og under besøget, samt at de følger rundviserens instrukser under besøget. 
-    Lærerne har ansvar for eleverne under besøget.
-    Det er et krav, at lærerne er orienteret om sikkerhedsinstruktionerne for besøgende på Port of Aalborg.
-    Port of Aalborg anbefaler under besøget, at minimum 2 voksne deltager ved mere end 20 elever og 3 voksne ved mere end 30 elever.

Særlig interesse for Nordatlanten: Hvis det ønskes at høre mere om godstransport i Nordatlanten, hvor Port of Aalborg er en central brik til fx Grønland, kan rundvisningen udvides, hvor man besøger en af Port of Aalborgs samarbejdspartnere, en virksomhed på Østhavnen. Kontakt ene@portofaalborg.com minimum 3 uger før rundvisningen og aftal nærmere.

 

Formål

At give eleverne et indblik i, hvad Port og Aalborg har af betydning for Aalborg by. At eleverne har omverdensforståelse.
At give eleverne et klart billede af job og uddannelse i forhold til Port of Aalborg og dens arbejdsområder.

Sted
Aalborg Havn
Langerak 19
9220 Aalborg
Undervisningsmateriale
Tilmelding