Gratis

Kom på besøg hos Aktivitetscentre

Beskrivelse

Nu er der mulighed for at få et indblik i, hvad der arbejdes med på et aktivitetscenter i Aalborg Kommune:

På Aalborg Kommunes aktivitetscentre kan du møde efterlønsmodtagere, førtidspensionister og pensionister. Der er mulighed for at deltage i mange forskellige aktiviteter, som udvikler og vedligeholder den enkelte borgers funktionsniveau og sociale relationer.

Aktiviteter og arrangementer spænder vidt og henvender sig både til den selvhjulpne borger, men også til den borger, som har brug for en let hjælpende hånd fra personalet.

Ydermere er der fællespisninger og ture ud i det blå, som er planlagt i samarbejde mellem medarbejderne og Centerrådet/frivillige.

FOR BOOKING kontakt Tina Brindt Busted: 
tina [dot] busted [at] aalborg [dot] dk 

Formål

Der er mulighed for, sammen med borgerne, at deltage i:

  • Motion og gymnastisk. Her har borgeren mulighed for at vedligeholde træning iværksat af f.eks. rehabiliteringscentre eller sygehus.
     
  • Kreative værksteder, som glasværksted, maling, sølvværksted og meget mere.
     
  • Undervisning i IT.
     
  • Spil, billard, brætspil o.l.

Der er stort fokus på et godt samvær og fællesskab, hvor det er sjovt at holde sig i form både fysisk og mentalt.