Gratis

Ishockeyskole 2018/2019

Beskrivelse

Måske bliver man ikke en del af Aalborg Pirates i 1. klasse, men med dette ishockeyforløb på 4 gange, får eleverne mulighed for at prøve kræfter med ishockeysporten, ved at:

  • blive præsenteret for udstyr – skøjter, hjelm og stav
  • lave forskellige fangelege med fokus på balance og koordinering
  • prøve at færdes på isen med helt indledende skøjteløb med hjælp fra underviser og støtteredskaber
  • at arbejde med ishockeystav med fokus på koordinering mellem skøjter, puck og øjne
  • afprøve forskellige ishockey småspil

Udover at opnå færdigheder og styrke motorikken, er det målsætningen at forløbet også styrker sammenhold og trivsel.

Udbyderen er AaB Ishockey der, i samarbejde med Aalborg Kommune og Elitesport Aalborg, har udviklet et forløb med fokus på færdigheder, bevægelsesglæde og fællesskab.
Sporten er et godt bud på en sjov og anderledes aktivitet, der kan være med til at styrke elevernes; balance, styrke, koordinering og kondition, og give dem indblik i ishockeysporten og -kulturen. Fuldt udstyret med hjelm, flyverdragt og handsker lærer børnene gradvis at holde balancen på skøjterne og får mulighed for at prøve kræfter med stav og puck i forskellige småspil. I undervisningen lægges vægt på, at eleven udfordres på hans/hendes niveau, hvor leg og læring udgør det bærende element for alle øvelserne.

FORM

  • 4 moduler afvikles i Gigantium Isarena. (Deltagende klasser/hold forpligter sig på deltagelse ALLE 4 gange)
  • Modulerne er dato – og tidsbestemte og bydes ind på efter først-til-mølle princippet.
  • Alle moduler forløber hver anden tirsdage ELLER torsdage fra klokken 11.30 – 13.30 (ex. transport)
  • For hver klasse deltager minimum 2 lærere - og helst de samme på alle 4 moduler. Lærerne må påregne at involveres i aktiviteten - både som praktisk og pædagogisk ansvarlig for eleverne.

Tidsrammen for hvert besøg er:

  • kl. 11.30 Ankomst til Gigantium – AaB Ishockeys omklædning i kælderetage
  • kl. 11.30 – 12.00 Omklædning og klargøring til ishockeyaktiviteter
  • kl. 12.00 – 12.45 Ishockeyaktiviteter
  • kl. 12.45 – 13.15 Omklædning
  • kl. 13.30 Frugt og afgang fra Gigantium

Der gives bud på lærings- og kompetencemål i materialet nederst på siden.

Formål

  • Ishockeyskolens målsætning er at udvikle og gennemføre et kvalitativt idrætstilbud i ishockey og skøjteløb for elever på 1. årgang, hvor eleverne med udgangspunkt i leg og læring får mulighed for at stifte bekendtskab med ishockeysporten og kulturen.
  • Samtidig får klassen anledning til at arbejde med sammenhold, fairplay og kammeratskab. 
  • Ishockeyskolen tager afsæt i faget idræt og er et oplagt bud på understøttende undervisning samt den åbne skole.
Sted
Gigantium Isarena
Willy Brandts Vej 31
9220 Aalborg

Omklædning og indgang til ishockeyhallen - i kælderen.

 

Undervisningsmateriale
Tilmelding
Tilmelding
Tilmeldingsfrist
14.09.2018